VenstrePosten nr. 3 2018 Venstreposten nov 2018

Sex kræver samtykke! Af Anna Libak Samtykke. Jeg frygter for, at unge mænd skal give sig til at sætte GoPro-kameraer op for at dokumentere, at kvinden frivilligt indlod sig på sex. Sex kræver allerede samtykke For tiden diskuteres det, om loven skal ændres, så sex uden samtykke frem- over klassificeres som voldtægt. Såle- des tilkendegav justitsminister Søren Pape Poulsen for nylig, at han var klar til se på andre landes erfaringer med modeller for samtykke. Og generelt virker det til, at flere og flere partier i Folketinget tilslutter sig en lovændring. Årsagen til debatten er, at kvinder i mange tilfælde afholder sig fra at an- melde voldtægt, og når de endelig gør det, så resulterer anmeldelserne me- get sjældent i en dom. Ifølge tal fra Det Kriminalpræventive råd anslås der at være i omegnen af 5.000 voldtægter og voldtægtsforsøg om året. Af dem bliver kun 700-1.000 anmeldt, og un- der ti procent af de anklagede bliver dømt. Altså må man gøre noget drastisk, ly- der argumentet. Jeg må dog indrømme, at jeg er stærkt skeptisk over for en lovændring. Af flere grunde. Sagen er, at sex allerede nu kræver samtykke. Det er sådan set forbudt at tiltvinge sig sex, ligesom det er forbudt at have sex med en person, der befin- der sig i en situation, hvor vedkom- mende er ude af stand til at sige fra. Som lovgivningen er i dag, er det altså fuldstændig klart, at sex skal være fri- villigt. Så hvis der er for få, der bliver dømt, jamen så er det fordi, retsprak- sis er forkert, og ikke fordi der er noget galt med loven. Alligevel mener organisationen Everyday Sexism Project Danmark, at det vil gøre en stor forskel, hvis man ændrer lovgivningen. Så vil der ifølge organisationen under retssagen nem- lig blive fokuseret på, om gernings- manden havde grund til at tro, at ofret havde givet samtykke. Frem for som i dag, hvor der bliver fokuseret på, om ofret nu også havde sagt fra. Samtidig forsikrer organisationen, at det ikke vil betyde omvendt bevisbyrde: Anklage- myndigheden vil fortsat skulle bevise, at gerningsmanden var i ond tro. Men ærlig talt: Hvis anklagemyndighe- den fortsat skal gå ud fra, at den ankla- gede er uskyldig til det modsatte er bevist, så har jeg svært ved at se, hvor- dan det skulle ændre noget som helst. Det vil stadig være ord mod ord: hans mod hendes. Og det vil stadig være op til dommeren at vægte indicierne for og imod. For der lægges jo ikke op til, at samtykke er et krav om skriftligt samtykke: det kan også være verbalt eller nonverbalt samtykke, fuldstæn- dig som nu. Dommeren vil fortsat skul- le vurdere sagen ud fra alle de ydre omstændigheder: Gik hun frivilligt med ham hjem? Var der tegn på fysisk overlast? Hvor godt kendte de hinan- den? Hvor beruset var hun? Hvor be- ruset var han? Hvad er deres forhisto- rie? Og min mistanke om, at det ikke vil gøre den store forskel bekræftes af erfaringerne fra Storbritannien. I en artikel til magasinet POV (POINT of VIEW) fremhæver Anja Ellen Grue disse erfaringer som udelt positive med ordene: ”I Storbritannien har kravet om sam- tykke været indskrevet i lovgivning siden 2003, og det har fungeret upå- klageligt – også uden kontrakter – og det samme gør sig gældende i flere andre europæiske lande.” Men den beskrivelse stemmer ikke med den, man finder i den britiske presse. I en artikel fra the Daily Tele- graph hedder det: ”Storbritannien har et problem med at få dømt voldtægtsmænd. Fra 2016 til 2017 blev 41.150 anmeldelser om voldtægt indberettet til politiet i Eng- land og Wales ifølge anklagemyndig- heden, The Crown Prosecution Ser- vice. Af de indrapportere anmeldel- ser kom det til en retssag i 5.190 til- fælde, og 2.991 resulterede i en dom. Og det inkluderer ikke de tusindvis af sager, der aldrig bliver indrapporte- ret hvert eneste år.” Med andre ord står det ikke spor bed- re til i Storbritannien. Nu kan man spørge, om man så i grunden ikke ligeså godt kan ændre loven, hvis det alligevel ikke gør den store forskel. Så behøver mænd i hvert fald ikke at frygte, at det svæk- ker deres retsstilling, fordi de nu skal til at bevise, at kvinden selv ville. Men jeg tror ikke, at det er en god ide. Jeg frygter for, at mænd, for en sikkerheds skyld i fremtiden kan finde på at ville dokumentere, at en kvinde Fortsættes på side 5

VenstrePosten nr. 3 2018 Venstreposten nov 2018 | Page 4