til bjerge. Celtman tilbyder, at jeg kan kombinere disse
ting med min hobby og sport, som jeg holder rigtig
meget af. Jeg har desuden en fortid med 12 år i forsvaret, hvor jeg har været udsat for en hel del mentale udfordringer. Jeg har løbet Jungfrau Marathon, som er et
bjergmarathon i Schweiz, otte gange. Jeg har brugt tid
på at tale med mit s upportcrew om, hvordan vi tacklede forskellige situationer både på cyklen og på løb.
HÅRD TRÆNING OG KONCENTRERET
FORBEREDELSE
Celtman kræver som så mange andre langdistancetriatlons en god kontinuerlig træning. Derudover kræver
Celtman en hel del ekstra planlægning. Jeg var selv
ansvarlig for at medbringe mit eget supportteam som
skulle agere hjælpere igennem hele racet. De skulle
pakke T1 sammen, når jeg forlod det, og være depot
under cykelruten med væske og energi. Når jeg kom til
løbet, måtte jeg ikke løbe ud på de sidste 27 kilometer
alene – der skulle jeg have følgeskab af en fra mit supportteam. Derudover skulle jeg medbringe al energi
og væske selv samt en del sikkerhedsudstyr i form af
vandtæt og varmt tøj, GPS-tracker, overlevelsessove30 5/ 2015 TRIATLON magasinet
mere. Vejret i Skotland kan være meget omskifteligt i
bjergene. Så der har været en del planlægning af udstyr
og logistik med teamet.
Jeg havde forsøgt at forberede mig både mentalt og
fysisk på det kolde vand og på den meget krævende
løberute. Derudover havde jeg nøje læst racemanualen
igennem og talt med to tidligere deltagere for at få så
mange informationer som muligt. Jeg havde også sparet med min kollega i Glümer Tri om de udfordringer,
jeg stod overfor for at være så forberedt som muligt.
Derudover tog jeg op til området en uge før, og havde
seks dages mulighed for forberedelse deroppe.
MIN FYSISKE FORBEREDELSE
Jeg havde i min træning fokuseret mest på at holde fast
i en god kontinuerlig træning uden de store forøgelser
i træningsmængden. Jeg havde ikke ”råd” til at få en
overbelastningsskade. Jeg havde brugt tre måneder på
at vænne min krop til koldt vand. I starten lå jeg i længere og længere tid i krokodillebadet i Kildeskovshallen, og da vandet blev 8-9 grader i Øresund, begyndte
jeg at svømme udendørs. Jeg fandt ud af, at kroppen
fysisk kan tilvænnes til koldt vand og til ikke at fryse.
Jeg havde ombygget min tricykel, hvor jeg havde haft
mere fokus på komfort og på at åbne kroppen lidt op
i stedet for at fokusere på aerodynamik. Jeg forventede, at løbet ville blive væsentlig mere krævende end
normalt. Jeg havde derfor forsøgt at løbe en hel del i
skoven og gerne i MTB singletrack for at komme så tæt
på det trailløb jeg skulle ud i, men det kom slet ikke i
nærheden af.
SÅ VAR DET TID
intensiv rekognoscering i lokalområdet i Skotland var
overstået. Vækkeuret var sat til klokken 02:00. Stemningen i vores lille cottage i Loch Carron den morgen
var intens. Der var stilhed, og mit supportcrew summede rundt og pakkede de sidste ting.
Jeg kunne sidde stille og roligt og nyde min morgenmad.
Vi satte os ind i bilen og kørte mod Sheildaig (en lille
INGEN FRYGT
landsby med 85 indbyggere), hvor jeg begyndte at
Inden starten, var der er ikke noget, jeg frygtede. I
kunne mærke spændingen og uvisheden. Hvad var det
starten var jeg dog mest bekymret for svømningen i det jeg stod overfor?
kolde vand.
Vi ankom til landsbyen og begyndte at opsætte tingene
i T1.
informationer om løberutens ekstreme karakter, så det Klokken 04:30 kørte busserne med de 200 deltagere
var med en pæn portion respekt, jeg begav mig ud på over på den anden side af fjorden til svømmestarten.
løbet. Særligt hen over Beinn Eighe.
Jeg glædede mig allermest til at race i og opleve den
i bussen. Folk fra hele verden hvor det for mange var
skotske natur og til at dele denne oplevelse med en
første gang, de var med.
række mennesker, som jeg holder meget af. Og så håbede jeg, at jeg kunne nå cut-off til T2 inden 11 timer
INTENS STEMNING
og dermed krydse mållinjen i Torridon og gøre mig for- Klokken 04:45 ankom vi med busser til svømmestarten. Vi steg ud af busserne og blev modtaget af bræn5/ 2015 TRIATLON magasinet 31