Tjekliste tjekliste2

Tjekliste til en professionel LinkedIn profil Inden du går i gang med at opdatere din profil, så gå ind i indstillinger og privatliv, og indstil din profil til ikke at give besked til andre, hver gang du laver en opdatering. 1/ Baggrundsfotoet på din profil. Sæt et foto ind som baggrundsfoto. Det får din profil til at se professionel ud. Har du ikke selv et egnet foto, kan du google ”Free linkedIn cover photo”. 2/ URL-adresse. Din URL-adresse er automatisk genereret med nogle tal og bogstaver bag dit navn. Fjern disse, så den kun indeholder dit navn. 3/ Profilfoto. Vælg et professionelt foto til dit profilbillede - et hvor du har øjenkontakt og smiler. 4/ Overskrift. Din LinkedIn overskrift er vigtig af flere årsager, bl.a. skal den indeholde søgeord, som er synlige sammen med dit navn, når du liker, kommenterer og deler på LinkedIn. Det er dit visitkort. https://www.linkedin.com/pulse/optimer-din-linkedin-overskrift-sidsel-diemer-leonhardt/ 5/ Resumé Er vigtig for at give overblik over dine kompetencer. Resuméet er øverst på din profil. Særligt de to første linjer vil være synlige, når man klikker ind på din profil. For at søgeordsoptimere din profil, skal du have de samme ord med i overskrift, resume og under kompetencer. Overvej om de første to linjer skal indeholde det, du brænder for. 6/ Erfaring Beskriv din nuværende og dine tidligere ansættelser. Hvilken rolle havde du? Hvad gjorde du? Og hvilke resultater skabte du? Skriv mest under seneste job. Er du jobsøgende, så udfyld dette som nuværende job. 7/ Uddannelse Lad være med at være for detaljeret i din beskrivelse af uddannelse, men nævn særlige fokuspunkter under din uddannelse, der understøt- ter dine fremtidige jobønsker.