Talentspejderne Fagkonference | Page 6

Ann-Elisabeth Knudsen er uddannet cand. mag. og er lektor i dansk og psykologi. Hun har skrevet flere bøger som fx ”Seje drenge og superseje piger”, ”Pæne piger og dumme drenge” og ”Hallo - er der hul igennem?”. Hun er foredragsholder, deltager i skiftende forskningsprojekter og har også medvirket i en lang række interviews i aviser, tidsskrifter, radio og tv. Hun har bl.a. medvirket i tv-udsendelserne ”Den lille forskel” og ”Test nationen”. Undervisningsminister Christine Antorini (S) Undervisningsminister fra 9. august 2013. Børne- og undervisningsminister fra 4. oktober 2011 til 9. august 2013. Frede Bräuner blev uddannet folkeskolelærer 1983 og arbejdede i folkeskolen frem til 1985, hvor han blev ansat i Heltidsundervisningen under Århus Ungdomsskole. Han har gennem alle årene beskæftiget sig med sammenhængen mellem kost, adfærd og indlæringsevne og iværksatte i 1997-98 sammen med kolleger obligatorisk madordning på skolen. Siden 1998 har han deltaget i den offentlige debat om emnet gennem radio og tv, avisartikler, foredrag mv. I 2002 udgav Frede Bräuner bogen” Kost – adfærd – indlæringsevne”, der i 2010 udkom i 5. udgave. Han er medforfatter til bogen ”Hvad fylder vi i børnene” og fungerer nu som konsulent og en meget efterspurgt foredragsholder. Helle Fisker er sparringspartner i planlægning og gennemførelse af forandringsproces og beskæftiger sig fortrinsvis med opgaver inden for positiv psykologi, læringsstile og målsætningsarbejde. Helle Fisker sætter fokus på de enkelte teoriers muligheder og begrænsninger og i særlig grad, hvordan teori omsættes til praksis. Helle Fisker har en Master i læreprocesser(MLP), en uddannelse inden for personaleudvikling (HRD), er psykoterapeut (EIP), uddannet lærer og certificeret i læringsstilsteorien(CLST). Hun er forfatter til bøgerne: ’Positiv psykologi og styrketræning – skab trivsel, vækst og læring’, ’Lær med stil – læringsstilenes hvad – hvorfor, hvordan’, ’Min selvbiografi’, ’Rumlig læsning’. Derudover udvikler Helle Fisker banebrydende og anderledes undervisningsmateriale.