Strategier Uddannelsesstrategi | Page 7

4 . OPKVALIFICERING OG EFTERUDDANNELSE TIL VIRKSOMHEDERNES BEHOV

Der er et stort antal borgere i Odense uden , med for lidt eller forældet uddannelse . Deres kompetencer efterspørges kun i begrænset omfang på arbejdsmarkedet .
Vi skal kende virksomhedernes behov , og samtidig skal vi tro på vores ledige borgeres potentiale . Vi skal sammen og hver især turde at tænke kreativt .
I Odense vil vi i samarbejde med virksomhederne opkvalificere og efteruddanne til beskæftigelse ud fra virksomhedernes behov . Ressourcerne skal prioriteres , så de bruges der , hvor de gør den største forskel og giver flest borgere mulighed for at kompetenceudvikle sig til beskæftigelse .
Byggeri- , industri- og transportbranchen er vækstområder i Odense , hvor opkvalificering og efteruddannelse skal prioriteres for at modvirke flaskehalsproblemer .
Vi skal derfor indgå forpligtende samarbejder , hvor der er fokus på målet om at få flere i ordinær beskæftigelse . Efteruddannelse og opkvalificering er et middel for at nå dette mål . Det kan eksempelvis være i voksenlærlingeforløb .
Vi vil sikre , at arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan udfylde den plads på arbejdsmarkedet , der bliver ledig , når virksomhederne selv løfter sine medarbejderes kompetenceniveau .
FYNBOER DER GNISTRER
Odense Kommune og AMU har i samarbejde målrettet svejseuddannelser til konkrete opgaver i fynske industrivirksomheder via initiativet ” Fynboer der gnistrer ”.
Målet er at efteruddanne ledige borgere til ordinært job med virksomhederne som aktive medspillere .
For at lykkes med at opkvalificere og efteruddanne til virksomhedernes behov er det afgørende , at der er et godt samarbejde mellem kommunen , uddannelsesinstitutioner og virksomheder . Vi vil indgå i fleksible partnerskaber med både virksomheder og uddannelsesinstitutioner med henblik på at bringe ledige hurtigst muligt i beskæftigelse .
HVAD VIL VI GØRE SAMMEN ?
Uddannelse og opkvalificering af ledige skal hægtes op på et virksomhedsbehov
Forpligtende samarbejder hvor uddannelse målrettes virksomheder med forventning om efterfølgende ansættelse
7
På den måde afhjælpes en specifik mangel på kompetencer i virksomhederne , mens ledige borgere får opkvalificering målrettet beskæftigelse .