Strategier Uddannelsesstrategi | Page 6

3 . BESKÆFTIGELSE KAN VÆRE VEJEN TIL UDDANNELSE

Unge starter uddannelse på forskellige tidspunkter i deres liv . Når en ung ikke starter uddannelse lige efter grundskole eller gymnasium , må det ikke være ensbetydende med , at den unge kommer på offentlig forsørgelse . For nogle unge er et arbejde det første skridt mod uddannelse .
På en arbejdsplads er man en del af et arbejdsfælleskab , hvilket kan medvirke til at modne og paratgøre de unge , der endnu ikke er påbegyndt en uddannelse . Mødet med et reelt arbejde skaber indblik i arbejdsmarkedet , og beskæftigelse kan på den måde være indgangen til at starte på en uddannelse .
De unge , som ikke umiddelbart ønsker at starte uddannelse , bør vejledes i mulighederne for ordinær beskæftigelse samt informeres om fremtidige uddannelsesmuligheder . Beskæftigelse er i nogle tilfælde et udmærket alternativ til en kommunal indsats , uden at dette fjerner fokus fra borgernes fremadrettede uddannelsesvalg .
For borgere , der allerede er på offentlig forsørgelse , er der behov for samarbejde mellem virk- somheder og uddannelsesinstitutioner omkring flere brobygningsforløb og ” snusepraktikker ” i virksomheder . Tilgangen er , at de unge skal ud på arbejdsmarkedet og blive klogere på de karrieremuligheder , som forskellige uddannelser giver . På den måde kan mødet med arbejdsmarkedet være vejen til uddannelse på længere sigt .
HVAD VIL VI GØRE SAMMEN ?
Understøtte at ordinær beskæftigelse er at foretrække frem for offentlig forsørgelse for unge , der ikke er klar til at træffe uddannelsesvalg
Etablere flere brobygningsforløb og snusepraktikker for unge
6
” SNUSEPRAKTIK ”
I snusepraktikkerne afprøver unge forskellige uddannelses- og erhvervsretninger . Det understøtter unges kendskab til og motivation for uddannelse og skaber afklaring om valg af uddannelse og beskæftigelse .
VIRKSOMHEDSPRAKTIK Virksomhedspraktikker har forskellige formål . Det kan være , at stifte bekendtskab med arbejdsmarkedet og afklare uddannelsesvalg . Det kan være at styrke sociale og personlige kompetencer eller fastholdelse i uddannelsesrelevant beskæftigelse indtil studiestart .
DUSØRPRAKTIK I dusørpraktik får unge løn fremfor offentlig forsørgelse . Dusørpraktikker giver øget selvtillid , tro på egne evner og forståelse for arbejdsmarkedet . Det har en positiv virkning for muligheden for at tage en uddannelse og komme i beskæftigelse .