Strategier Uddannelsesstrategi | Page 5

2 . ODENSE HAR BRUG FOR DIMITTENDER , DER ER EFTERSPURGT AF ARBEJDSMARKEDET

2 . ODENSE HAR BRUG FOR DIMITTENDER , DER ER EFTERSPURGT AF ARBEJDSMARKEDET

Det er afgørende for væksten i Odense , at virksomhederne kan ansætte ud fra en veluddannet arbejdsstyrke . Odense er en stor uddannelsesby , der hvert år uddanner mange dimittender med uddannelse af høj kvalitet . Når dimittender forlader uddannelsesinstitutionerne , er det afgørende , at de er parate til at arbejde i en virksomhed .
Vores ambition er , at uddannelserne i Odense matcher det kompetencebehov , der er i virksomhederne . Det bør ikke være nødvendigt med mere uddannelse til nyuddannede før første job . Det er en bremse for væksten . Det kan for nogle betyde debut på offentlig forsørgelse frem for på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse .
For at uddanne dimittender , der er efterspurgt af arbejdsmarkedet , vil vi fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner , virksomheder og Odense Kommune . Der skal være større samspil om tilrettelæggelsen af uddannelserne samt større samspil i uddannelsesforløb f . eks . ved veksling mellem undervisning og praktik .
Der skal være en stærk kobling mellem uddannelse og beskæftigelse . Et middel er flere erhvervspraktikker i uddannelsesforløb samt flere studierelevante job .
Både studierelevante job og erhvervspraktikker på uddannelserne er med til at give de studerende en god forudsætning for at få fodfæste på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse . Eksempelvis har Odense Kommune indgået et samarbejde med SDU Erhverv om at skabe yderligere 400 relevante studiejob til universitetsstuderende frem mod 2020 .
Et andet vigtigt redskab er flere praktik- og lærepladser på erhvervsuddannelserne .
HVAD VIL VI GØRE SAMMEN ?
Etablere partnerskaber der skaber kobling mellem indhold i uddannelserne og virksomhedernes kompetencebehov
Fremme brugen af studierelevante job og erhvervspraktikker i uddannelsesforløb
Skabe flere praktik- og lærepladser til erhvervsuddannelserne
5
ARBEJDSKRAFT TIL ROBOTKLYNGEN
Udvikling Fyn og Odense Robotics vurderer , at mere end 70 % af robotvirksomhederne i Odense har problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft .
Teknologiudviklingen i IT- og Robotindustrien er meget hurtig , og derfor er tæt samspil mellem uddannelser og virksomheder afgørende for , at nyuddannede lærer de rette teknologier .