Strategier Integrationsstrategi | Page 6

2. ALLE ER EN DEL AF ARBEJDSFÆLLESSKABET I Odense er der stor forskel i beskæftigelsen mellem borgere med dansk baggrund og borgere med bag- grund som indvandrer eller flygtning. En stor andel bor- gere på kontanthjælp i Odense har flygtninge– eller indvandrerbaggrund. Tillige har en stor andel heraf in- gen erhvervserfaring. Det er en udfordring, da arbejdspladsen er rammen om et af de vigtigste sociale fællesskaber i det danske samfund. At være i job giver ikke bare et løft til den enkelte borger, men også til den samlede families inte- gration. Vi vil gøre op med, at bestemte borgergrupper systematisk er uden for arbejdsfællesskabet. I Odense arbejder vi derfor for at nedbryde de barrierer, som medvirker til, at bestemte grupper systematisk står uden for arbejdsfællesskabet. Barrierer kan være sprog, helbred eller mangel på uddannelse eller er- hvervserfaring. Det kan også være generelt fravær af kontaktflader til det danske samfund. Alle borgere har ret til at være en del af arbejdsfælles- skabet, og de har også pligt til at bidrage. Både på ar- bejdspladsen og i samfundet generelt. I Odense er der brug for alle - også på arbejdsmarke- det. Derfor skal en større andel af borgere med flygtnin- ge- eller indvandrerbaggrund være en del af arbejds- fællesskabet enten på fuld tid eller i mindre omfang eller med eventuelle skånehensyn. Det betyder også, at flere borgere skal i aktiv beskæftigelsesindsats, selv om de har en helbredsmæssig udfordring. VI ARBEJDER FOR Borgere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet skal have mulighed for at opbygge erhvervskompetencer Vi vil møde nye borgere med en tro på, at de kan begå sig på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi arbejde for, at de får mulighed for at opbygge erhvervskom- petencer i forløb på virksomheder. Vi vil samtidig stille krav om aktiv deltagelse i be- skæftigelsesindsatsen samt krav om at lære dansk parallelt med behandling af helbredsmæssige pro- blemstillinger. Vi tror på at optræning af danskkom- petencer, er særligt afgørende for denne gruppes vellykkede integration. Arbejdspladskulturen som indgang til dialog Fællesskabet og de normer, som kulturen på en arbejdsplads indeholder, er en god introduktion til det danske samfund og én af vejene til større gensi- dig forståelse og respekt for mangfoldighed og der- med bedre integration. 6 ODENSE MODELLEN Odense modellen indebærer, at der systematisk arbejdes med de helbredsproblematikker, der hol- der bestemte borgergrupper uden for arbejdsfæl- lesskabet. Her tilbydes en fokuseret indsats og afdækning af beskæftigelsesbarrierer. Fokus skal være på bor- gerens udviklingsmuligheder frem for begræns- ninger ift. arbejdsmarkedet og beskæftigelsesret- tede indsatser. Vi har en ambition om et tværfagligt samarbejde i forvaltningen uden store papirmængder og kom- plicerede sagsgange. Vi skaber bedre sammenhæng og koordinering mellem beskæftigelsesindsats og helbredsmæs- sig indsats.