Seminarer til inspiration fra House of Performance august - november 2014 - Page 12

12 Sæt det rigtige hold - OGSÅ UDEN FOR BANEN TRÆNEREN BRUGER LANG TID PÅ AT UDVÆLGE HVEM DER SKAL SPILLE ANGRIBER OG HVEM DER SKAL SPILLE BACK, MEN BRUGER I LIGE SÅ LANG TID PÅ AT UDVÆLGE HVEM DER UDFYLDER ROLLERNE I BESTYRELSEN? Det at sætte det rigtige hold uden for banen, vil sige at I på alle positioner har ressourcestærke medlemmer på plads. Det er derfor nødvendigt at gøre jer klart hvorfor nogle folk ønsker at blive bestyrelsesmedlemmer, og hvordan I kan udnytte dette til at få fat i folk med de rigtige kompetencer og ressourcer, og udnytte disse optimalt. Set fra rollen som nuværende bestyrelsesmedlem i en breddeklub er spørgsmålet ligeså relevant. Kunne din og dine kollegaers tid og kræfter bruges endnu bedre på en anden måde? En måde, som samtidig gør det sjovt at investere tid og kræfter i arbejdet? Alle medlemmer er frivillige, de er der fordi det er sjovt at være del af projektet, og derfor skal følelsen af at gøre en forskel være til stede. Med dette seminar giver vi dig inspiration til at sikre at jeres bestyrelse og udvalg bliver så kompetente som muligt, hvad enten det handler om at rekruttere nye medlemmer eller udvikle dem der er der i forvejen. INDHOLD • Få inspiration til at udvikle hele din klub • Undgå at de frivillige begraves i opgaver, som ikke skaber værdi for dem • Overblik over hvilke kompetencer bestyrelser har brug for • • Varighed: 2 timer Målgruppe: Breddeklubber Er du interesseret i at høre mere?