Rapido Travel Formel 1 magasin | Page 3

2017 bliver et godt år i Formel 1-sporten . Ikke mindst med danske øjne .
Vi kan faktisk ikke vente .....

D u har sikkert hørt fordommene før . Hvor svært kan det være at køre rundt i en ring ? Det kan alle vel finde ud af , men intet er længere fra virkeligheden . Formel 1 er verdens største sportsgren og ikke uden grund . Formel 1-kørere er nutidens moderne gladiatorer . Kampene er intense og stiller krav til kampform , koncentration og udholdenhed i moderne arenaer som Yas Marina Circuit , i de smalle gader i Monte Carlo og klassiske baner som Spa-Francorchamps , Monza og Silverstone . Bag hver gladiator står et kæmpe folk af personer . Ingeniører , mekanikere , chefer , PR-folk , catering , trænere m . m . Selv om vi hylder vinderen for sin sejr , så er det ikke tilfældigt , at vinderen takker hele holdet for sejren , og gerne nævner de sponsorer som er med til at betale gildet . For Formel 1 er dyrt .

Der er ingen anden sport , hvor teknologien spiller så stor en rolle som i Formel 1 . Teknologi , som vi ender med at nyde godt af i vores hverdagstransportmidler . Tekniske reglementer skal sikre , at udviklingen ikke løber løbsk , men med ingeniører der konstant udfordrer grænserne for , hvad der er muligt og hvad der er tilladt , kæmper hvert hold med at finde den løsning , der bringer holdet forrest på gridden .
Red Bull Racing er et hold , som i dette årti havde styr på de mange komponenter , der skal spille optimalt . Et velfungerende chassis , en kraftfuld motor , styr på dækkene og så kørere , der forstod at udnytte materiellet optimalt . Det var ikke en tilfældighed , at Sebastian Vettel som kører og Red Bull Racing som hold tog kører- og konstruktørmesterskaberne fire år i træk fra 2010 til 2013 .
For to år siden blev et nyt reglement indført . Hvor der tidligere blev kørt med skrigende 2.4 liters V8-sugemotorer blev der i 2014 indført mere grønne motorer i form af meget avancerede kraftenheder , hvor motoren nu er 1.6 liters V6 turbomotor med et avanceret energiopsamlingssystem .
Med et blev magtbalancen ændret . Nu er det Mercedes-holdet og deres motorer der lige nu dominerer Formel 1 . Med 11 hold af 2 biler , fire forskellige motormærker og Pirelli som dækleverandør og race på 20 baner fordelt over hele verden , så er det ikke overraskende , at Formel 1 er verdens største sportsgren .

2017 bliver et godt år i Formel 1-sporten . Ikke mindst med danske øjne .

Vi kan faktisk ikke vente .....

I år har vi igen en dansker med i Formel 1 . Kevin Magnussen er tilbage på startgridden efter et år på sidelinien hos McLaren og et lidt mærkeligt år hos Renault . Han kommer til start for HAAS F1 Team , der er på sin blot 2 . sæson i Formel 1 . Ved sin side har han Romain Grosjean der tidligere har kørt fro Lotus F1 team .
Er der noget , der kan samle Danmark , så er det en dansker i den store liga . Tom Kristensen i sin Audi trak danskerne til Le Mans , på samme måde som Kevin i sin McLaren for to år siden fik danskerne til at rejse ud og opleve Formel 1 . For en ting er at se et løb på tv . En anden ting er at opleve det i virkelig-heden . Intet HD-tv kan erstatte det dine øjne ser ude på banen , og lyden fra motorerne , der spiller smuk musik i dine ører . At se en bil køre igennem Eau Rouge på Spa-Francorchamps i Belgien er som at se en dygtig tryllekunstner . Dine øjne ser en ting , men det er svært at forstå det . Hastighederne er overvældende , stemningen er fantastisk . Mon ikke flere danskeres sommerferie igen går til en af de europæiske racerbaner .
I år er der indført et helt nyt teknisk relament , faktsk det mest omfattende i mere end 20 år . Det vil gøre at alle teams skal genopfinde deres form og der kan være store overraskelser iblandt de 11 teams . Kan Ferrari matche Mercedes og give Lewis Hamilton og Bottas den kamp , som vi har hungret efter i tre år . Sidste år så vi enkelte løb , hvor Mercedes havde problemer , hvor Sebastian Vettel som den eneste ikke-Mercedes vandt løb .
I år ser vi gerne , at der kommer andre personer øverst på podiet . Første fingerpeg på dette kommer ved de to pre-sæsontest , der afvikles i Barcelona , efter dette blads deadline . De færreste af os kan komme ud til alle Formel 1-løb . Motorsportsfotografen Peter Nygaard og Viasats Luna Christofi er nok de eneste danskere , der oplever hele sæsonen , men vi er i Danmark så heldige , at samtlige træninger , kvalifikationer og løb kan opleves på dansk på en af de tre TV3-kanaler , TV3 Plus eller TV3 Sport 1 og 2 .
3