Politikker Beskæftigelsespolitik | Page 5

VI HAR AMBITIONER I ODENSE Ledigheden i Odense ligger markant over landsgennemsnittet – den skal derfor nedbringes markant. På nuværende tidspunkt er ledigheden i Odense på 6,1%. Målet er, at Odense i 2020 har en ledighedsprocent under landsgennemsnittet. Det er meget ambitiøst, da finansministeriets seneste prognose peger på en faldende ledighed på landsplan frem mod 2020. For at nå under landsgennemsnittet i 2020, skal ledigheden ned på 3,4%. Det vil være den laveste ledighed i de mere end 35 år, man har opgjort ledigheden på denne måde. Men udfordringen er ”dobbelt” for Odense Kommune. Dels skal ledigheden i Odense falde i takt med at ledigheden på landsplan falder, dels skal der rettes op på den nuværende dårlige placering blandt de øvrige kommuner. Denne beskæftigelsespolitik skal sætte rammerne og retningen for, at Odense når målet om senest i 2020 at have en ledighed under landsgennemsnittet. Konkurrencen om virksomhederne kommer i stadig stigende grad til at dreje sig om adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det Odenses ambition at være byen med den bedst kvalificerede arbejdskraft, og vi