Politikker Beskæftigelsespolitik | Page 3

FORORD Vi har nu sat det sidste pennestrøg på beskæftigelsespolitikken for Odense Kommune. Politikken skal sætte én tydelig politisk retning for Odense Kommunes beskæftigelsesindsats i de kommende år. For ingen er i tvivl om udfordringen: Alt for mange af vores borgere står uden for arbejdsmarkedet; og det har ingen godt af, hverken socialt eller økonomisk. Formår vi ikke at vende udviklingen, risikerer vi at blive fanget i en ond spiral med manglende lokal vækst, en tung forsørgerbyrde og problemer med at finansiere den fælles velfærd. På den baggrund har Beskæftigelses- og Socialforvaltningen gennemgået en større omorganisering, så alle medarbejdere og ledere har ét fælles fokus: At få odenseanerne i uddannelse og job. Også navnet er ændret for at sætte fokus på, hvad det handler om: At få odenseanerne i uddannelse og job. Udvalget har i hele 2015 arbejdet med, hvordan vi løser kerneopgaven – og vi sætter nu den politiske retning for arbejdet i de kommende år. Vi har været i dialog med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, medarbejdere, borgere og arbejdsmarkedets parter – for det er kun ved en fælles indsats, vi kan løse opgaven. Sideløbende har udvalget sat helt nye dagsordener i 2015. Med den Grønne Boks sætter vi fokus på de unges karrieremuligheder inden for erhvervsuddannelserne, og med International Community Odense er vi med til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft i byen. Heldigvis er der mange positive tendenser i Odense, som kalder på optimisme. Byggeaktiviteten i Odense er de kommende år ekstraordinært stor, med nyt universitetshospital, letbane, omdannelse af Thomas B. Thriges Gade og massive private og offentlige investeringer i vores by. Iværksætterkulturen trives, der er pt. 60+ robotvirksomheder i Odense og omegn. Vores lufthavn er blevet internationalt anerkendt testcenter for droner, og IT-virksomhederne har travlt. Samtidig skal vi anerkende vækstpotentialet i Odenses industrivirksomheder. I Beskæftigelses- og Socialudvalget vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at sikre, at den unikke situation udnyttes til at få flere odenseanere i arbejde. Jeg har det seneste år besøgt 50 lokale virksomheder, og fælles for dem er, at de er optimistiske, og de fleste ser frem til nye ansættelser. Men de peger også på, at manglen på kvalificeret arbejdskraft er én af de væsentligste udfordringer. Her skal vi være klar til at spille en markant større rolle, og der er da også allerede investeret i netop virksomhedsindsatsen. I dette vitale arbejde, glæder jeg mig også over vores vigtige partnerskaber og samarbejder på tværs med bl.a. virksomheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og ikke mindst de øvrige fynske kommuner. INDHOLD Vi har ambitioner i Odense . . . . . . . . . . . . . 5 . . . . . . . . . . . . . . . . 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Vi vil virksomhederne . Vi vil Job først . Uddannelse til fremtidens job . . . . . . . . . . . 10 Vi skal gøre det, som virker . . . . . . . . . . . . 13 Med beskæftigelsespolitikken ønsker vi at invitere alle aktører inden for beskæftigelsesområdet til en fælles indsats, så vi sammen kan få flere i arbejde og nedbragt ledigheden i Odense. Vi skal understøtte borgerens ambition om job . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Venlig hilsen Steen Møller Rådmand Forsidefoto: Tine Harden Vi vil tidlig indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Vi bruger hele værktøjskassen . . . . . . . . . . 17 BESK ÆFTIGELSESPOLITIK I 3