T R ÆNING
hurtigt og målrettet på fare, mens det parasympatiske system normaliserer forholdene igen, når faren er overstået,
og sørger for, at vi kan slappe af og falde i søvn.
I stedet for at løbe hurtigere eller længere eller løfte tungere og mere intensivt, når du føler dig stresset, skal du
dyrke træning eller bevægelse, der samtidig beroliger dit nervesystem.
DIFFUSE SMERTER HIST OG PIST
Forskning viser, at en forhøjet aktivitet i det sympatiske nerves ystem også har den effekt på kroppens fascievæv (en
del af kroppens bindevæv), at det trækker sig sammen. Det kommer til at betyde, at bindevævet, som omslutter og
infiltrerer vores muskulatur over hele kroppen samt ligger i forskudte lag helt ud til og med vores underhud, bliver
strammere, stivere og mindre eftergiveligt.
Dette kan således forklare mange af de smerter, som opstår hist og pist ved stress, og forklare følelsen af at være
stiv eller væskefyldt i kroppen. Fascievævet menes nemlig at være både kroppens største oversete sanseorgan og
kroppens største væsketransportør.
På længere sigt har fascievævets trivsel også betydning for, hvor godt dine muskler arbejder og undgår skader. Der
kan derfor være meget at vinde på at tage hensyn til kroppens signaler, hvis du er stresset.
DYRK DEN GODE BEVÆGELSE OG ÅNDEDRÆTTET
En alternativ måde at gribe træningen an på, når du føler dig stresset, er derfor at søge bevægelse, hvor intensiteten er noget lavere, og hvor du har mere fokus på det gode, dybe åndedræt. ’Ånd dybt ind’, tænker du måske nu,
men faktisk er det langt vigtigere – og måske også sværere, når du er stresset – at ånde ud. Helt ud. En længere og
dybere udånding lægger nemlig et fundament for et dybere og roligere åndedræt. I yoga arbejder man for eksempel
bevidst med at påvirke kroppens energiniveauer gennem ind- og udåndingens varighed og dybde.
Dette er samtidig en direkte invitation til dit nervesystem om at forlade alarmberedskabet og gå over til afspænding i stedet. Denne del af dit nervesystem, det parasympatiske nervesystem, skal altså tage over, for at du kan sove,
finde ro og på sigt kunne tænke klart og koncentrere dig. For ikke at glemme, at det også kan være med til at give
dig større bevægelighed og færre smerter.
Sådan kan stress opleves kropsligt
Du kan få diffuse smerter • Du kan opleve stivhed og nedsat bevægelighed • Du kan få væskeophobning i kroppen
• Du får overfladisk vejrtrækning/hurtigere åndedræt • Du kan opleve lavere belastningstolerance før udmattelse
• Du kan opleve højere hjertefrekvens end normalt ved tilsvarende belastning, eller i hvile • Du kan opleve lavere
fysisk præstationsevne.
PE A K si d e 8 2