T R ÆNING
et har været en hård uge, og det eneste, du har lyst til, er at snøre løbeskoene og løbe en tur. Måske
lidt hurtig-ere og lidt længere end sidst? Eller også tager du en ekstra tur over i træningscenteret for
at få et ’fix’ med de tunge vægte, når du mærker, at det kører rundt i top-etagen?
I så fald er du ikke alene. Motion er ofte en god ventil for stress, der f.eks. ophober sig som tankemylder eller uro i kroppen. Og løbeturen eller træningspasset kan være godt til at få afstand til det hele.
Men når du mærker stresssymptomerne over længere tid, kan det have den virkning på nervesystemet, at det
konstant forbliver i en slags alarmberedskab eller kampberedskab. Det er gavnligt i korte intervaller, men ikke hvis
det står på over længere tid.
En af komplikationerne ved at føle sig stresset over længere tid er, at nervesystemet bliver mindre selvregulerende
og dårligere til automatisk at finde tilbage til den afslappede tilstand igen, hvilket under normale forhold sker af sig
selv, ’når faren er ovre’. Dette kan vi se, når stressede mennesker for eksempel har svært ved at falde i søvn eller
svært ved at koncentrere sig.
En krop, der er stresset, bliver derfor ikke nødvendigvis stærkere og mere ’fit for fight’ af yderligere højintensiv
træning, fordi den er stresset i forvejen. Og det kan derfor være godt at finde nogle alternativer til den træning, du
normalt dyrker.
DIT NERVESYSTEM
Det autonome nervesystem er den del af nervesystemet, der regulerer ubevidste funktioner i kroppen, specielt
blodkar, hjertemuskulatur, indre organer og kirtelsekretion. Det sympatiske system sørger for, at vi kan reagere
PE A K si d e 81