PEAK marts 2015 | Page 80

HVORDAN TRÆNER DU BEDST, NÅR du er stresset? TE KST E L I N SO L H E I M FOTO L I N E H J O RT H Stress er nærmest en folkesygdom. Nogle bliver direkte syge – andre mærker faresignalerne i større eller mindre grad. Det er vigtigt, at du er opmærksom på disse signaler, når du skal have træning passet ind i din hverdag. Når du er stresset, og tankerne kører i ring, er din krop nemlig også stresset. Og træning er faktisk en form for stress. Positivt stress, ja, men det kan alligevel være en god ide at gribe træningen lidt anderledes an, når du mærker, at dit stressniveau er lige lovligt højt. Det kan både hjælpe dig til hurtigere at komme ud af stresstilstanden og på sigt medvirke til, at du både bliver stærkere og løber hurtigere og længere uden skader.