PEAK marts 2015 | Page 71

MA D ROSENKÅL- & FENNIKELSLAW MED ÆBLE& CREME FRAICHE-DRESSING Rosenkål og fennikel er begge grøntsager, der ofte ender med at blive overset, hvis man ikke ved, hvordan man bør tilberede dem. I denne friske slaw er de kombineret på bedste vis med fuldmodne danske efterårs- eller vinteræbler, der både smager af mere og holder længere i frugtskålen. INGREDIENSER 300 g rosenkål 1 stort rødt æble 1 fennikel 1 lille rødløg 1 dl solsikkekerner ÆBLE- & CREME FRAICHE-DRESSING 4 spsk. creme fraiche eller skyr 4 spsk. æblejuice 2 spsk. Æblecidereddike Salt & friskkværnet peber Snit rosenkålene fint på et mandolinjern eller ved hjælp af en foodprocessor. Det kan også gøres ved håndkraft ved at snitte rosenkålene så fint som muligt med en god, skarp kniv. Riv eller skær ligeledes æble og fennikel i så tynde skiver som muligt, og halvér rødløget, og skær det i tynde strimler. Ryst alle ingredienserne til dressingen sammen og smag den til med salt og peber. Fordel dressingen over rosenkål, æble, fennikel og rødløg og bland det hele godt sammen. Lad nu gerne salaten hvile en time i køleskabet, inden den serveres. Rist solsikkekernerne på en varm, tør pande, og fordel dem over salaten kort tid inden servering, så de forbliver sprøde. PE A K si d e 71