PEAK marts 2015 | Page 52

GU IDE belastning og forkert løbeteknik. Når du har prøvet at løbe nogle gange, hvor du er opmærksom på din løbeteknik, så besøg en af de mange butikker, der er rundt om i Danmark, med speciale i løb, hvor du kan få gode råd og vejledning i at købe den rigtige sko, der passer til din fod og din måde at løbe på. FÅ FART PÅ Det, der gør det sjovt at løbe, er, at du konstant er i konkurrence med dig selv. I starten vil du sikkert opleve, at din form hurtigt bliver meget bedre, og at du løber hurtigere og hurtigere. På et tids- punkt vil det stagnere, og du skal kæmpe lidt mere for at cutte noget af din tid. Er du helt ny, handler det i første omgang om bare at kunne løbe uden at stoppe op. Og have det godt med det. Hav ikke så meget fokus på tiden. Når du kan løbe fem kilometer, så begynd at tage tid, og begynd at træne intervaller. Intervaltræning er den absolut bedste måde at få fart i benene på. Mange tror, det gælder om at spurte hurtigt, når de løber intervaller. Men du vil nok blive overrasket over, at du faktisk ikke skal PE A K si d e 5 2 løbe så meget hurtigere end dit normale tempo. På nettet findes der mange steder, hvor du kan regne ud, hvilket tempo du skal løbe dine intervaller i. Du kan sammensætte træningen på mange måder og veksle mellem distancerne fra 200 meter op til 1000 meter. Det er vigtigt, at du presser dig selv og får pulsen op under intervallerne, men at du ikke løber hurtigere, end at du kan holde den samme fart i alle intervaller. Hold omkring et minuts pause mellem intervallerne – restitution er vigtigt. God tur.