PEAK marts 2015 - Page 44

YO GA R EJSE laver danceoff til steelband-musik i lun støvregn under stjernehimlen, klappende, dansende, hujende og grinende i timevis. DAG 7 Der er lethed og afslappethed i luften. Vi er nede i gear, nydende, sansende, har let ved latter og smil. Folk har knyttet bånd på kryds og tværs, været på ture sammen og har ligget på stranden, nydt solen, læst bøger og snakket.  Under en samtale ved morgenbordet indser Anna, at hun alt for længe har fokuseret kun på sit arbejde, fordi hendes sidste forhold knuste hendes hjerte og fik hende til at opgive at have et privatliv. For første gang i meget lang tid kan hun mærke sig selv igen. Et par tårer triller ned ad hendes kind, og de omkringsiddende kærtegner hende og holder hende i hånden.  Bagefter er hendes ansigt blødt og lysende. Med et blik, som om hun troede, at hun befandt sig i en drøm, siger hun: ‘Pludselig er klumpen i min mave væk. Den har været der så længe, og jeg var helt holdt op med at registrere den. Og nu er den væk’. Birgitte og Marianne har været ude og dykke, og Marianne er helt høj, fordi det var hendes første dyk nogensinde. Bodil har snorklet ovenover og ligget så længe i dykkernes luftbobler, fordi det var ligesom at være i jacuzzi, at hun har fået cykelryttertan af våddragten. Signe, Tilde og Anna har både badet i et regnskovs-vandfald og nøgenbadet i havet ved måneskin. De fem mest introverte deltagere har fundet naturligt sammen. De spiser frokost sammen i stilhed og tager på ture, hvor de næsten ingenting siger. Det er meget harmonisk.  DAG 10 Til holdets store jubel når Nina sine tæer til yoga en eftermiddag – hendes erklærede mål for turen – og alle klapper spontant, ler, hepper og tager billeder for at dokumentere den store begivenhed. Vores mest stille og enstavelsestalende deltager tager afsted på canyoning-tur, hvor hun skal klatre i junglen og kaste sig ud i vandfald og brusende floder. Hun kommer hjem og ligner en, der har fået tændt et kæmpe julelys indeni. ‘Ohh, det ser ud, som om det var en god oplevelse?’, udbryder Helle og jeg, da vi ser hende. ‘Ja’, svarer hun.  Til yogaen introducerer jeg hovedstand. Marianne, som var til sin allerførste yogaklasse for kun to måneder siden, og som før turen kun har været fem gange til yoga i alt, kommer op i stil-lingen og står højt og flot. Bagefter siger hun: ‘Du får godt nok én til at bryde grænser!’, og jeg svarer: ‘Jamen, det er jo dig, der lader den dér modige, livsglade kvinde kigge frem og turde ting’. Hun sænker hovedet og begynder at græde. ‘Jeg græder af glæde!’, hulker hun i mine arme, mens hendes søster PE A K si d e 4 4