PEAK marts 2015 - Page 23

BIKR A M YO GA STRESS I KROPPEN På sjettedagen tager jeg et morgen/formiddagshold. Idet jeg træder ind i lokalet, kan jeg mærke, at noget er anderledes. Jeg kan dårligt trække vejret, og luftfugtigheden føles enorm. Trykkende. Vi starter som vanligt med pranayama (vejrtræknings- øvelser). Jeg kan næsten ikke. Jeg bliver svimmel og får kvalme og må stoppe op. Det er en instruktør, jeg ikke har prøvet før. Hun guider meget. Hurtigt. Og jeg ønsker bare, at hun skal holde op. Hendes stemme føles som knive i mit hoved. Sveden hagler af mig, nærmest som ved høj feber. Efter fem minutter er jeg totalt gennemblødt på en måde, jeg ikke har oplevet de foregående gange. Instruktøren kigger på mig: ’Er du OK, Mia?’. Jeg ryster på hovedet og mærker tårerne presse sig på. Nej, jeg er ikke OK. Jeg har det virkelig dårligt. Jeg prøver at være med, men i nærmest hver eneste stilling er jeg nødt til at sætte mig ned. Jeg kan slet ikke holde koncentrationen. Jeg er lidt presset på andre områder af mit liv lige i øjeblikket, og jeg kan mærke, at den stress sidder i hver eneste celle af min krop. Jeg kan slet ikke slippe den. Hvor jeg i går kunne mærke, at jeg var blevet meget mere smidig, føles min krop nu stiv og umedgørlig. Jeg overvejer, hvordan jeg slipper ud af lokalet, men bliver alligevel. Og pludselig er timen slut. Det føles meget utilfredsstillende, at det gik så dårligt. Jeg overvejer at stoppe min challenge, men jeg kan alligevel mærke noget i min krop, der glæder sig til at komme af sted igen. Jeg er ikke en kvitter. LÆRER MIN KROP AT KENDE Og så kommer succesen. Endelig. PE A K si d e 2 3 Efter mit nederlag har jeg slet ikke lyst dagen efter, men min mand tvinger mig. ’Du kan jo ikke teste en 30-dages challenge og så ikke være der,’ siger han. Og det har han jo helt ret i. Så jeg får trukket mig af sted. I tasken har jeg mit spritnye tøj fra Onzie købt hos GoYogi samt min nye økomåtte og tilhørende håndklæde. Det hjælper en smule, at udstyret også er i orden. Det er et lille hold. Luften i lokalet er OK. Og jeg gennemfører hele klassen uden at skulle sidde ned en eneste gang. Det interessante ved en challenge er, hvor godt jeg lærer min krop at kende. Det er tydeligt, hvad forskellen fra i går til i dag er: Hvor tæt på jeg har spist. I går gik der kun en time fra min morgenmad til yogaen. Og jeg nåede heller ikke på toilettet og komme ’af med noget’. Så min krop har jo brugt en masse energi på at fordøje og været tung og træt. Det var den slet ikke i dag. Jeg finder desuden ud af, hvorfor der er gulvtæppe på. I et par af de stående stillinger skal vi stå på gulvtæppet. Og det udfordrer muskulaturen i benene helt enormt på et glat gulv. SYG OG DÅRLIG SAMVITTIGHED Uge 2. Jeg vågner med kvalme. Prøver at spise lidt, men kan næsten ikke. Prøver at komme på toilettet. Intet virker. Jeg har