PEAK marts 2015 - Page 20

BIKR A M YO GA EN SEJR Lugten i lokalet føles ikke så slem her på andendagen, og jeg føler mig allerede lidt hjemme i studiet. Jeg ved, hvordan jeg skal lægge min måtte, og jeg kan nogenlunde huske poseringerne og rækkefølgen fra dagen før. Igen er det Tupaarnaq, der underviser. Når hun træder ind i lokalet, bliver hendes stemme lidt hård. Hun pacer os. Vi pacer os selv. Dybere og dybere ind i stillingerne. Pludselig kan jeg mærke, hvordan min krop giver efter, og jeg begynder faktisk at nyde at se mig selv i spejlet. Det ser ikke helt dumt ud. Jeg smugkigger rundt i lokalet, hvor de andre også kæmper. Nogle har sat sig kortvarigt ned. Det kan blive nødvendigt og er helt OK. Så længe vi ikke forlader lokalet. Hvorfor har jeg stadig ikke forstået. Til gengæld formår jeg at komme gennem klassen ved kun at trække vejret gennem næsen. Det er en sejr for mig. På tredjedagen vågner jeg med en dunkende hovedpine. Det er også i dag, vi skal holde fødselsdag for vores datter og hendes ni små veninder fra børnehaven. Jeg har ondt alle steder i kroppen, og det er tydeligt, at Bikram får fat i nogle muskler, min vanlige triatlontræning ikke gør. Jeg føler mig tung og modløs. Får kæmpet mig gennem fødselsdagen og sætter derefter kurs mod studiet og endnu en klasse. MAGIEN OPSTÅR Og så sker der noget magisk. Da jeg lægger mig på måtten og slapper lidt af, inden klassen begynder, forsvinder min hovedpine. Det er en ny underviser i dag. Sue. Jeg kan godt lide hende. Hun er bestemt i sin undervisning, men har god humor og kommer med nogle perler indimellem. Det giver god mening, det hun siger. For eksempel, at vi skal holde os ude af vores sind – det er et ’messy neighbourhood’. Jeg giver hende helt ret. Ens tanker har stor magt, og det føles rart at slippe dem helt. Efter timen har jeg det pragtfuldt, og jeg glæder mig allerede til næste dag. Igen vågner jeg med hovedpine, og jeg begynder at mistænke min drik med elektrolytter, som jeg har drukket godt af. Den indeholder nemlig også kunstige sødestoffer, som altid har harmoneret virkelig skidt med min migræne. Jeg beslutter mig for at droppe den, spise godt og drikke vand i stedet. Det virker. Ligesom det også virker, det tip, jeg har fået: Jeg skal ikke tørre sveden væk. Den kommer for at køle kroppen ned, og når jeg tørrer den væk, så sveder jeg endnu mere. ’It’s like scratching a mosquito bite. When you scratch, it itches even more,’ forklarer Sue. Og igen har hun ret. EN SMULE NARCISSISTISK Jeg står på første række til timen. PE A K si d e 2 0 Normalt skal begynderne stå bagi, men vi er så mange i lokalet, at der ikke er plads. 43 storsvedende mennesker. Det føles markant varmere end de foregående dage på grund af den høje luftfugtighed. ’It’s the perfect torture chamber. Just like Bikram is supposed to be’, siger Sue med et smil.