PEAK marts 2015 - Page 19

BIKR A M YO GA Bikram yoga er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Siden sit indtog i Danmark i 2010 er almindelige og kendte mennesker valfartet til træningslokalerne, der lover intet mindre end at ændre dit liv. Jeg har kigget lidt med fra sidelinjen og tænkt, at det slet ikke er mig. 90 minutter hård yoga i 40 graders varme. Nej tak. Alligevel valgte jeg at kaste mig ud i en 30-dages såkaldt ’Life Saver’ for at se, om det rent faktisk gør en forskel. Uge 1. Den første dag er jeg virkelig nervøs og tænker: Hvad er det dog er, jeg har kastet mig ud i. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg skal iføre mig af tøj, så jeg finder et par korte løbeshorts og en tanktop frem. Jeg har en aftale med en af instruktørerne, Tupaarnaq, der skal vise mig rundt og fortælle mig lidt, inden klassen begynder. - I dag skal du bare tage det stille og roligt. Dit mål er bare at blive i lokalet alle 90 minutter. Du må ikke forlade det, forklarer hun. Jeg synes, det lyder en smule diktatorisk – hvad nu hvis jeg bliver dårlig eller skal tisse? Jeg vælger ikke at sige noget og nikker bare. Hun virker sød og venlig, og jeg er sikker på, det nok skal gå. Fysikken er jeg ikke bange for. Jeg er i god form. Har løbet maraton. Træner hver dag og har stærke muskler. Smidigheden er det straks værre med. Da jeg træder ind i lokalet, rammer lugten mig. Der stinker af gammel sved og varmt gulvtæppe. Gulvtæppe? Hvorfor er der dog gulvtæppe på? Det må jeg huske at spørge om. 90 MINUTTER I HELVEDE Jeg tænker, at det bliver et helvede. 90 minutter i denne hede. I denne lugt. Det kan jeg ikke. Og allerede efter de indledende vejrtrækningsøvelser er det så hårdt, at sveden løber af mig. Vi bliver opfordret til kun at trække vejret gennem næsen. Det er svært, og i smug puster jeg lidt ud af munden og føler mig en anelse rebelsk. Men jeg hænger i. Det bliver langsomt nemmere, efterhånden som min krop varmer op. Bikram PE A K si d e 19 består af 26 øvelser, som skal laves to gange. Jeg kommer dybere og dybere ind i positionerne, og pludselig er timen slut. De 90 minutter er strøget af sted, og jeg er helt overrasket. Jeg har drukket ganske lidt vand under klassen, da jeg har læst, at det er godt at holde lidt igen. Bagefter tømmer jeg min dunk med tilsatte elektrolytter, som er erstatning for de salte, jeg har svedt ud under timen. Og svedt har jeg. Mit tøj og mit håndklæde er drivvådt. Da jeg vågner næste morgen, har jeg hovedpine. Det føles som en af mine forræderiske migræner, jeg ellers har nogenlunde kontrol over. Min krop er øm – især min nakke føles helt stiv. Alligevel får jeg kæmpet mig af sted.