PEAK maj 2015 | Page 8

INT ERVIEW min datter er syg og kun kan falde i søvn, når jeg går rundt med hende, så gør jeg det. I de øjeblikke, hvor jeg bruger mine muskler på at bære mine børn, så giver det mening. Det derfor, jeg træner. Jeg bliver ærgerlig, når jeg ikke får trænet. Jeg føler, jeg tager ansvar for, at min krop skal være sund og stærk. Og det giver mig ro rent mentalt. Hvor meget træner du? Jeg trænede tre gange om ugen i starten, men det havde jeg svært ved at passe ind i den work-life balance, jeg gerne vil have, så nu er det to gange om ugen. Lottes filosofi er at træne kort og hårdt, og det kan jeg forholde mig til. Jeg har en plan om at prøve at begynde at løbe ture. Hvis jeg kunne nøjes med at styrketræne, så ville jeg gerne det, for det med at løbe og blive forpustet har jeg ikke haft lyst til før. Men nu har jeg fået en bedre kondition, og nu kunne jeg godt tænke mig at løbe en gang om ugen. Bare med noget musik i ørerne og så tyve minutter nede i H.C. Ørstedsparken – dét vil jeg gerne. Hvornår føler du dig mest usund? Vi har lige været i Rom. Vi spiste morgenmad på hotellet og en pizza til frokost. Så skulle vi flyve og kom lidt sent hjem, så jeg fik ikke spist aftensmad og gik i seng uden. Da følte jeg mig usund. Jeg har altid forbundet det at spise min mad med at være sund. Havde jeg spist en kæmpe pizza eller lasagne, så ville jeg have følt mig sundere. Når jeg ikke spiser, er det, som om min krop siger ’Du vil gerne blive 90 år? Det bliver ikke med mig så’. Min krop skal have benzin. Den skal have brændstof. Hvad spiser du nu? Jeg spiser anderledes, end da jeg voksede op. Min mand og jeg tog fire måneder med Årstiderne, og da fik vi mange ting ind ad døren, som jeg aldrig havde spist før. Jeg besluttede mig da for, at jeg gerne ville forsøge at ændre mine smagsløg, fordi de er som en 12-årigs. Jeg var træt af det. Det var umodent, og jeg ville gerne udvide min horisont lidt. Det fik jeg også. Jeg har aldrig før spist en salat, og det kan jeg godt finde på nu. Vi spiser også meget bøf, grøntsager og fisk. Jeg holder mig lidt fra kartofler og spiser ikke meget hvidt brød og pasta, for jeg kan se, at det sætter sig. Jeg vil hellere spise Toblerone end kartofler, så det er det valg, jeg træffer. Hvilket signal vil du gerne sende til dine læsere? Det ville være WG&