A RT IKEL
Jeg har også en rigtig god veninde med. Vi bor ikke
samme sted, men vi mødes hver dag til træning og/
eller mad. Det er hende, der en aften får mig til at
forstå, at jeg har brug for hjælp. Hende, der foreslår
mig at gå til lægen. Det er jeg glad for.
SVIGT
Den uro, som rammer mig med umenneskelig kraft
lige i solar plexus der i foråret 2014, er ikke ukendt.
Jeg mærkede den første gang, da jeg var fire år. Min
far døde pludseligt. Uden varsel, og min mor forsvandt ind i sit eget rum af smerte og afmagt. Tiden
efter var præget af uro, kaos og utryghed. Min mor
havde det forfærdeligt. Hun gjorde sit bedste, men var
fraværende. Det forstår jeg godt. Jeg ville heller ikke
være hos hende – det var ikke trygt. Min far svigtede
mig. Det har sat sig dybt i mig. Og da denne mand
pludselig også forsvinder, kan jeg ikke tackle det. Jeg
begynder at spise. Når jeg er alene. Når jeg græder.
Når jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med mig selv,
tomheden og smerten. Når jeg ikke kan håndtere, at
jeg intet har at skulle have sagt i relationen til ham.
Når jeg kun har lyst til at ringe til ham, men ikke tør
sige, at jeg kun tænker på ham.
I starten tænker jeg, at hvis jeg bare taber mig og
bliver tyndere, kan det være, at han vil have mig
igen. Jeg skiftevis spiser rigtig meget på en gang og
kaster op eller holder helt op med at spise. Jeg er
helt smadret og kan ikke finde ud af, hvad der er op
og ned. Min krop reagerer forholdsvis hurtigt på det
her med enten at få for meget mad (den ikke får lov
at beholde) eller slet ikke at få noget mad. Den bliver
stresset. Jeg får kvalme, bliver svimmel og besvimer et
par gange. Begge gange i forbindelse med min træning.
BULIMIA NERVOSO
Nervøs overspisning. OVERspisning. Det lyder virkelig grimt. Det er også grimt. Ulækkert. Ucharmerende. Pinligt. Skamfuldt.
Jeg forstår slet ikke, hvordan det her er gået til.
Hvordan er jeg endt i den her situation? Hvorfor ligger jeg med hovedet nede i lokummet?
Jeg er kontrolfreak. Og har ikke kontrol over noget som helst. Nogle dage ville jeg ønske, jeg havde
anoreksi i stedet for. Anorektikere har kontrol over
sig selv og deres mad. De lader bare være med at
spise. Det vil jeg også. Jeg vil gerne være tynd. Men jeg
spiser bare. Bliver ved og ved. Det bliver man jo ikke
tynd af. Jeg skammer mig.
Restriktive spisevaner går som regel forud for udvikling af bulimi. Også for mig. Jeg forsøger at tabe
mig ved først at faste og derefter begrænse mit kalorieindtag via en meget striks kostplan. Ved at følge
kostplanen vil jeg få cirka 1500 kcal i døgnet, og med
en træningsuge på ca. 20-+23 timer kan jeg tabe