A RT IKEL
Hawaii og er en fuldstændig vanvittigt fantastisk oplevelse rigere. Jeg har deltaget i VM i IRONMAN og
er sindssygt glad og stolt. Og ødelagt. Kropsmæssigt
er jeg i mit livs bedste form og har aldrig været mere
trænet eller tyndere. Jeg husker dog også, at jeg heller
ikke der var tilfreds. Der var noget fedt, der på maven, som jeg følte nærmest hang ud over buksekanten.
Jeg har op til Hawaii tænkt meget på, hvad jeg spiste,
og været temmelig restriktiv. Men jeg kan ikke holde
den stramme linje, da jeg kommer hjem. Min krop er
kampstresset, da jeg kommer hjem. Jeg forstår ikke,
det er mig, der har været på Hawaii – det har været
som en drøm. Jeg har i 14 dage gået alene rundt i en
virkelighed, der mest af alt minder om en drøm, og
det hele falder til jorden, da jeg igen kommer hjem til
familien, hverdagen og madpakkerne. Jeg hænger slet
ikke sammen, og alle mine ambitioner om at være en
ekstra god mor og kone, når jeg kom hjem, smuldrer.
Det er svært at forklare, hvorfor jeg har det sådan,
men jeg har ondt i kroppen, sindet og hjertet.
Jeg begynder at spise alt, hvad jeg har lyst til. Den
første weekend spiser jeg, ud over mine normale
måltider og det løse, blandt andet 25 flødeboller.
Det er en modreaktion på den lange tid med meget
kontrolleret spisning. Min krop suger alt til sig. I
starten tror jeg ikke, jeg tager på, men i de følgende
par måneder tager jeg otte kilo på. Det er meget. Jeg
begynder så småt at væmmes ved mig selv. Træner,
træner, træner. Ingen pauser. Ingen off-season. Igen
bare videre, videre, videre. Skal være tynd igen. Hver
gang, jeg har trænet, får jeg mavesmerter og influenzasymptomer og kaster op. Ikke med vilje, men fordi jeg
er dårlig.
MANDEN
Jeg bliver skilt.
I 2014 indleder jeg en kortvarig affære med en gift
mand. Det opstår meget uventet og er meget intenst
for mit vedkommende. Vi har kendt hinanden et års
tid, da det sker. Jeg taber for alvor mit hjerte. På en
måde, jeg ikke har prøvet før. Lang tid inden, han
overhovedet ser mig.
Ved første møde, første gang jeg trykker hans hånd,
mærker jeg, at bekendtskabet på en eller anden måde
er “farligt” og vil give problemer. Bare ikke hvordan,
hvornår eller hvor mange. På en eller anden måde ved
jeg det bare. Jeg oplever på det tids-punkt, at han er
noget specielt, og han skal hjælpe mig med noget.
Jeg tænker. Jeg mærker. Jeg føler. Det hele meget
intenst.
Han har noget, jeg ikke har oplevet før.
Han har noget, jeg gerne vil have.
Han har noget, jeg mangler.
Han er helt unik.
Han har en nøgle til mig, jeg ikke anede eksisterede,
og efterhånden som jeg lærer ham bedre at kende,
invaderes min krop og mit sind. Han ved det ikke, og
jeg forsøger i meget lang tid at skubbe det væk.
Men pludselig går det hele ufatteligt stærkt. Jeg åbner mig helt enormt over for ham på meget kort tid.
Det har jeg ikke oplevet før. Det er nyt for mig.
Men det er problematisk. For han er ikke min.
Og bliver det heller ikke. Han er en andens, og det
ved jeg godt. Men det tænker jeg ikke over – det vil
ødelægge magien. Han får mig til at føle som aldrig
før. Desværre kun i meget kort tid. Så bliver det forfærdeligt og smertefuldt. For jeg har tabt mit hjerte,
og det har han ikke.
Tæppet bliver for alvor trukket væk under mig. Og
forholdet til ham slutter. Jeg falder følelsesmæssigt
fuldstændig fra hinanden. Eksploderer i en million
stumper på et øjeblik en torsdag aften, hvor han glider
ud af hænderne på mig og forsvinder.
Den efterfølgende tid sover jeg ikke om natten. Jeg
er træt og udmattet, men jeg kan ikke sove. Står op.
Tvinger mig af sted hver dag. Først af sted til arbejde.
Her fungerer jeg slet ikke. Den ene dag efter den
anden flytter jeg rundt på papirerne på mit skrivebord
og får kun ordnet de ting, som jeg ellers ved, der vil
blive lagt mærke til, jeg ikke har gjort. Sådan har det
været længe. Efter arbejde kører jeg hjem og sover.
Når jeg har sovet, tvinger jeg mig af sted til træning.
Kan ikke se, der er et alternativ.
Jeg har jo planlagt hele sæson 2014, og jeg har mål,
PE A K si d e 3 3