A RT IKEL
SPISEFORSTYRRELSEN
Jeg har hele mit liv haft dårligt selvværd. Jeg er altid
bange for ikke at være god nok, pæn nok, sød nok,
klog nok, tynd nok, dygtig nok. Jeg er altid fokuseret
på, hvad andre tænker om mig. Og tror konsekvent,
at andre tænker negativt om mig. Jeg vil være perfekt.
Og intet, jeg gør, er godt nok. Jeg kan ikke huske, at
jeg på noget tidspunkt i mit liv været tilfreds med mig
selv og mit udseende eller det, jeg gør. Aldrig.
Om aftenen spiser jeg. Og spiser. Og spiser. Og
kaster op. Nogle gange er det, som om jeg kan observere mig selv udefra. Det er ikke kønt. Jeg ser
mig selv gå direkte fra toilettet ud i køkkenet, åbne
køleskabet, fortsætte med at spise, kaste op igen,
spise igen. Kaste op. Jeg kan ikke holde følelsen af mad
i maven ud. Indtil jeg igen vågner af “trancen” og stopper mig selv. Går i seng. Udmattet og ulykkelig. Jeg
ligger meget vågen om natten. Spekulerer som en gal.
Hænger fast i ting, som gør mig så ufattelig ked af det,
men som jeg ikke kan ændre på.
Når jeg er ude blandt andre, pakker jeg mine mærkelige diæter/madvaner og ønske om vægttab ind i en
undskyldning om, at jeg skal være lettere for at blive
hurtigere, når jeg løber. Det kan de fleste nogenlunde
forstå.
Men intet er længere fra sandheden. Mit fokus på
sporten ændrer sig også. Mine træningspas handler
ikke længere om en glæde ved at løbe, cykle, svømme,
men stort set kun om, hvor mange kalorier jeg forbrænder, og om at kunne holde ud at være i min
krop, hvis jeg har trænet. Helst trænet meget. Jeg har
igennem behandlingen på Stolpegården (behandlingscenter for spiseforstyrrede, red.) lært, at jeg skal distancere mig fra spiseforstyrrelsen. At det ikke er mig,
men “den”, der dikterer, hvordan jeg skal leve mit liv.
Spiseforstyrrelsen fortæller mig blandt andet, at jeg:
» Skal træne selvom jeg ikke har lyst.
» Skal træne for at få lov til at spise.
» Ikke må spise kulhydrater.
» Skal spise så lidt som muligt.
» Skal skubbe mine måltider så lang tid som muligt.
» Skal træne for at få anerkendelse fra bestemte personer.
Den fortæller også, at jeg intet usundt må spise. Alt
med sukker i er bandlyst.
Spiseforstyrrelsen trækker ALLE sundheds-/slanketiltag til sig:
» LCHF
» Paleo
» Glutenfrit
» Laktosefrit
» Sukkerfrit – you name it.
Det hele er et stort kaos. Hvor skal jeg starte? Hvad
kan jeg bruge? Hvad er bedst? Hvilken retning skal jeg
vælge for at tabe mig hurtigst?
Jo flere restriktioner og begrænsninger, spiseforstyr ɕ