T R ÆNINGS-PA S
effektiv i de ting, jeg laver. Jeg
spilder ikke mange minutter på en
dag, som altid er meget skemalagt – hvilket betyder, at jeg også
har tid til effektiv afslapning midt i
arbejde, træning og familieliv.
Min passion, triatlon, skal kun
have et selvisk udtryk set udefra.
Det er trods alt ikke noget, min
familie og jeg kan leve af, men
noget, jeg gør, fordi triatlon og
det aktive liv er en meget stor del
af mit selvbillede. At være mor er
den absolutte førsteprioritet, men
derfor er det stadig vigtigt, at jeg
har plads til mine egne mål og ambitioner med sporten.
kilometer cykling, 4 kilometer
svømning og 25 kilometer cykling
på en aften, et par gange om ugen,
13 år gammel. Jeg blev helt vild
med at skifte mellem disciplinerne,
og jeg elskede den fornemmelse,
jeg havde i kroppen af at være fuldstændig træt, når jeg kom hjem fra
træning. Yderligere blev jeg inspireret af en svømmekammerat, som
var Danmarks første triatlet ved
De Olympiske Lege. Derfor deltog
jeg sammen med min far i alle tænkelige minitri og åbentvands-svømmekonkurrencer, hvilket gjorde at
jeg allerede som 14-årig var solgt til
triatlon.
SOLGT TIL TRIATLON
Jeg har dyrket konkurrencesport,
så længe jeg kan huske, og kommer fra elitesvømningen, hvor jeg
startede min såkaldte svømmekarriere med en ’fandenivoldsk’
svømmetræner med ambitioner
og store armbevægelser. Det tog
jeg til mig. Jeg slugte alt, hvad han
sagde, råt, og han og mine forældre var i den grad medvirkende
til, at mine unge år, efter eget
ønske, kunne indeholde en masse
disciplinerende træning. Jeg var
heldig at være omgivet af de rigtige
mennesker i en ung alder, hvor
forbilleder er uundværlige, og mennesker, der motiverer, nødvendige.
Når mine forældre indimellem ikke
havde mulighed for at fragte mig
de 25 kilometer frem og tilbage
til svømmetræning, så cyklede jeg
frem og tilbage. Det blev til 25
SOM MOR BLEV VERDEN
EN ANDEN
At blive mor er en kæmpe gevinst
og uden sammenligning det største,
jeg har oplevet. Og det har gjort
mig til en bedre triatlet.
Jeg træner ikke så meget, som jeg
har gjort, fordi jeg ikke har tiden
til det. Men min træning er også
blevet langt mere effektiv. Det er
kvalitet frem for kvantitet. Jeg skal
have noget ud af den tid, jeg har afsat til at træne, og der er et formål
med det, jeg træner. Min tid er for
kostbar til at spilde den, for mit
fokus er på min familie. Jeg føler
mig meget privilegeret over at have
min familie at komme hjem til.
Og det er lige præcis det faktum,
at der er noget, der nu er større
og vigtigere for mig end min træning, der gør træningen vigtig for
mig. Hvis træningen var det, jeg
PE A K si d e 2 8
byggede min tilværelse op omkring
i den alder, jeg har nu, så ville jeg
synes, at det var meget meningsløst. Nu er træningen derimod et
krydderi på noget, der i forvejen
smager rigtig godt. Men det er min
træning, der skal passe ind i hverdagen sammen med familien, og
ikke omvendt.
HAR JEG OVERHOVEDET
TID TIL MINE BØRN?
Der er naturligvis delte meninger
om, hvorvidt det er at omsorgssvigte sine børn, hvis du tager dig
tid til dig selv. Men min træning er
en stor del af min selvopfattelse.
Den skaber en glæde og en selvtilfredshed hos mig, som mine børn
spejler sig i. Derfor er jeg ikke
et sekund i tvivl om, at det giver
glade og selvtilfredse børn.
Det siger sig selv, at der er en
grænse for, hvor store armbevægelser, du kan have med små børn.
Derfor er du nødt til at skrue ned
for ambitionerne for, at alt skal
være perfekt.
Derfor træner jeg h