Nyt fra Assisi-Kredsen nr 98 - februar 2019 | Page 17

at leve et åndeligt liv uden for det traditi- onelle ægteskab. Clara havde tænkt sig at forlade sin fami- lie, stikke af. Frans kendte hendes planer. Hun havde fortalt det. Frans og hans brødre ventede hende. Hendes familie vidste dog ikke noget. Søndag den 18. marts 1212 – Palmesøn- dag – om aftenen, da mørket havde lagt sig over Assisi, sneg Clara sig ud af hjemmet, løb gennem gaderne, ned mod byporten, ud gennem den. Hun var fri. Clara stødte til Frans og hans brødre nede i Portiuncula. Der tog hun sine smukke klæder af og hendes hår blev klippet kort. Således blev Clara indviet til at skulle leve et liv med Gud. Derpå blev hun ført op til et benediktinerkloster. Men der kunne hun ikke holde ud at være. Efter to uger forlod hun klosteret. Hun var i sit hjerte franciskaner – ikke benediktiner. Det endte med, at Clara fik San Damiano som sit kloster. Hun flyttede dertil sam- men med nogle andre kvinder og hun blev leder for det, der blev kaldt Frans’ anden orden. Det kvindelige svar på hans egen orden. Søstrene omkring Clara kaldte sig for ”Claras fattige kvinder” og ordenen fik navnet ”San Damianos orden”. Frans skrev en regel for ordenen, - den første skrevne orden i franciskaner-familien. Efter Claras død blev søstrene slet og ret kaldt klarisser. Fattigdommen var et vigtigt begreb for Clara og hun kæmpede hele sit liv med de kirkelige myndigheder for at få fattig- domsprivilegiet. Dagen før, Clara døde, kom Frans’ brødre med fattigdomsprivile- giet. Clara døde med dette dokument i hænderne den 11. august 1253. Til forskel fra Frans og hans brødre var Clara og søstrenes livsholdning allerede fra begyndelsen strengt rettet mod det kontemplative liv. Søstrene levede afson- dret fra omverdenen og helligede dagene til bøn, meditation og havearbejde. De dyrkede grøntsager og frugt til sig selv og brødrene. Og det, som ikke blev brugt, blev delt ud til de fattige; men de forlod ikke San Damiano. De arbejdede ikke i byen. Det fortælles om Clara, at hun helbredte mange børn og en kvinde, som var besat af onde dæmoner. Claras orden bredte sig videre op i Euro- pa og der kendes til 25 klostre rundt om i Europa. Også i København var der et kloster for klarisser. Gaden ”Klareboderne” i Kbh. Indre by er op- kaldt efter et Klarissekloster. ------------------------------------------ I gravkirken Santa Chiara ligger den hel- lige Claras lig i krypten under højalteret, balsameret, i ordensdragt og med hvide blomster på brystet i en glassarkofag. 17 Ellen Margrethe Gylling