Nyt fra Assisi-Kredsen nr 98 - februar 2019 | Page 15

”Clara af Assisi, Fattigdommens mystiker” Indtryk fra efterårsmødet ved Ellen Gylling Efterårsmødets taler og hendes emne Forfatter Lissie Lundh, som har skrevet bogen ”Clara af Assisi, Fattigdommens mystiker” holdt et inspirerende foredrag om Clara ved efterårsmødet den 24. no- vember 2018. (Jeg tog nogle notater ved foredraget og har suppleret med stof fra andre kilder). Clara var en stor kristen mystiker. Hun så verden som en gigantisk kamp mellem lys og mørke. Det kontemplative liv be- tød meget for hende. Den kristne tro var ikke bare ord og handlinger; men også dyb spiritualitet. Retræten – tilbagetræk- ningen fra verden – var en nødvendighed for at skabe en åbenhed for Lyset, som afspejledes eller genspejledes i mystike- ren. Hun blev født ind i en adelig og velståen- de familie og voksede op i et stort palads ved San Rufino-katedralen nær Assisis centrum. Clara var tolv år yngre end Frans. Assisi var og er ikke nogen stor by, og chancerne for, at Clara og Frans havde kendt hinanden tidligere, er ret store. Huset ved kirken, hvor Clara boe- de, lå kun nogle hundrede meter fra den gyde, hvor Pietro Bernardone havde sin tekstilhandel og hvor Frans i sine unge år tit kom og hjalp til. 15