Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 97. November 2018 | Page 6

Beretning fra ASSISITUREN - Efteråret 2018 v. Ida Kongsbak For første gang var vi, Hans og jeg, med på én af Assisi-Kredsens berømte ture til Assisi! Det var en meget stor oplevelse. Lige fra vi blev modtaget i lufthavnen af Susanne, Gunnar, Frederik og Marianne, var vi i meget omsorgsfulde og kompetente hæn- der! Vi var vildt imponeret over, at Su- sanne endog sørgede for at få os tjekket rigtigt ind! Alt på rejsen var bare så fint tilrettelagt med tilpas program og tilpas tid til pauser og til at gå lidt rundt på egen hånd! En stor TAK til jer, der har arran- geret turen! Én af turens gode oplevelser var at bo i klostret hos Alcantarine-søstrene! Fint at mærke det stærke bånd mellem Assisi- Kredsen i Danmark og søstrene i klostret, og i det hele taget at mærke roen og den kærlige ånd, der er i klostret! Og dejligt med den enkle, men velsmagende og vel- tilberedte mad, vi fik. Og at bo på enkle, rene værelser! Her mærkede vi vel lidt af Frans’ ånd? Jeg beretter ikke om hver dags aktivitet, men fortæller om mødet med vigtige be- givenheder i Frans’ liv, og gode oplevel- ser for mig på turen! Sådan har jeg hørt historien om Frans` kaldelse: Frans fik i en drøm at vide at det han hadede ville han komme til at elske, og det han elskede ville han komme til at hade. Han undrede sig over sin drøm – men en dag hvor han kom ridende, så han en spedalsk – i første omgang ville 6 han vende hesten og ride den anden vej, men så kom drømmen til ham, og han fik den indskydelse, at han skulle give penge til den spedalske. Og han nøjedes ikke med at række pengene til den spedalske, men han tog hans hånd og kyssede den. Der skete det forbavsende, at Frans, idet han kyssede den spedalske, fik en vældig fornemmelse af glæde og varme indeni – og han forstod, at det var Guds nærvær og velsignelse, han mærkede! Han mærker, at i det at blæse på al værdighed og sik- kerhed og komfort – og vise barmhjertig- hed og kærlighed mod én af de mest ud- stødte – i det var der velsignelse. I det mærkede han Guds nærvær. (Jeg minder lige om, at spedalskhed, som jeg kender lidt fra Tanzania, var smit- somt, og at en person, der var spedalsk, sikkert var rigtig ulækker at se på og at lugte til! Tilbage på denne tid var det endog sådan, at en spedalsk faktisk blev regnet som død – der blev holdt begravel- sesmesse over de spedalske, og så blev de sendt til et område, hvor de skulle passe sig selv.) Gennem hele sit virke viste Frans en sær- lig omsorg for de spedalske, og fastholdt et liv i fattigdom i solidaritet med dati- dens fattige og udstødte! Den dag i dag går Franciskanerne med et reb om livet – ikke noget bælte – de tre knuder på rebet symboliserer: kyskhed (cølibat), lydighed og fattigdom! Frans var meget radikal i at give afkald på ejendom. Han bryder med sin velhavende far, og foran biskoppen og folket klæder