Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 97. November 2018

helgen hisset”, var jeg ved trænge til at komme hjem til dagligdagen med børn, børnebørn og bøger. Vi plejer jo at sige, at reformatorerne gjorde dagligdagen til det nye klosterliv. Og sådan er det vel for de fleste af os uden for klostrene. Vi hol- der mest af hverdagen, som Dan Turèll sagde det. ”Nåden er din dagligdag, hverdagen det nære” synger vi gerne med Møllehave. Kommet så langt ud af min protestantiske tangent, begyndte jeg så småt at forstå, at klosterlivet er munkenes og nonnernes dagligdag. Og er det lige så stærkt og styrende for dem, som hverdagen med arbejde, familie og fritid er for os andre, er det til at forstå, at de kan tjene på deres måde. At deres liv, bøn og liturgi virkelig er en tjeneste for andet og mere end dem selv og deres gudsforhold, er til at få øje på i en tid, hvor det protestantiske hver- dagsliv alt for let bliver indlemmet mar- kedsstyret systemræs, hvor der ikke er plads til at tænke på andet end at hænge på ræset. Mødet med klosterlivet kan få os til at tænke. Igen oplevede jeg det, så stærkt som jeg vist ikke har gjort det siden mine år i Tanzania i 1970’erne, at der kan være noget dybt meningsfyldt i det dybt ander- ledes og fremmedartede. Sådan er kloster- livet for mig, der jo nok er ærkeluthera- ner, selv om jeg helst tænker på mig selv som økumenisk teolog, som vist alle an- dre af de 24 deltagere i turen. Skulle man udfordre Assisi-Kredsen lidt, kunne man jo spørge, om kredsen også kan rekruttere turdeltagere andre end selverklærede ”Meningsfuldheden i det anderledes” - kan både betyde, at blive bekræftet i sin egen tradition og at blive udfordret til at overveje den. Og til at få erkendelse af, at i al forskelligheden, så giver det dog mening, hvad Grundtvig lader os synge: ”på alle folks tunger Guds ord genlød, mangfoldig, men ens i grunden.” (DDS 282), at vi trods anderledesheden dog er ”ens i grun- den”, at vi skal søge enheden bag forskelligheden, Derfor har vi fra redaktionen valgt at illustrere Hans Raun-Iversens artikel med et billede, som ikke er fra Assisi, men fra Rom af et oliventræ, som findes tilsvarende i lutherdommens centra- le by, Wittenberg. På skiltet foran træet står på italiensk, tysk og engelsk: “Dette oliventræ blev plantet den 23. januar 2011 af kardinal Curt Koch, formand for Det pavelige Råd til fremme af de kristnes Enhed. Dette træ vil, ligesom træet der blev plantet i Lutherbyen Wittenberg i Tyskland, være et tegn på væksten i fællesskabet mellem Det lutherske Verdensforbund og Den katolske Kirke.” 14

Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 97. November 2018 | Page 14