Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 96 Juni 2018 | Page 22

Forud for tilbagetrækningen fra Assisi den 7. juni 1944 ordnede dr. Müller, at al medicinsk udstyr, senge, tæpper osv., han havde ansvar for, blev overdraget til bi- skoppen af Assisi til at fordele. Hvordan han så klarede at forklare for de højere autoriteter, at han havde mistet alt sit ud- styr og forsyninger, det ved ingen! Hans sidste handling, før han forlod Assi- si, var at efterlade plakater, som opfordre- de de allierede (hans modstandere) til at respektere byens værdighed. Efter krigen vendte han tilbage til sin lægepraksis, hvor han arbejdede indtil sin død i 1951 af lungekræft. Han blev begravet i Eichstätt, hvor der på hans gravsten er udhugget et billede af Frans’ basilika med Sacro Convento. Kort før sin død lykke- des det ham at komme på en gensynsbe- søg i Assisi. Dette ville ikke være fuldstændigt uden at nævne Assisis biskop Giuseppe Nicolini og don Aldo Brunacci. Forud for dr. Mül- lers ankomst havde begge disse to arbej- det hårdt under vanskelige omstændighe- der og med stor fare for dem selv med at hjælpe med at skjule og ‘rense’ jøder i Assisi og andre områder. De forsøgte også at overbevise Vatikanet og alle myn- digheder om, at Assisi skulle erklæres som åben by. Dr. Müller kendte begge udmærket og gik regelmæssigt til messe i basilikaen. De fik et udmærket samarbej- de. Men selvom det først var 31. august 1944 at Vatikanet, Assisis biskop og den allierede hærkommando (de allierede havde overtaget kontrollen over byen 17. juni 1944) gennemførte, at byen skulle friholdes for tropper og militærøvelse, så må det huskes, at biskop Nicolini, don Aldo Brunacci og dr. Müller havde klaret at