Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 96 Juni 2018 | Page 21

EN REDNINGSMAND I ASSISI Af Gordon Trigg Hvem er en “Assisis redningsmand”? Det sædvanlige svar ville være Frans. Men han skulle måske snarere kaldes “Redningsmanden fra Assisi”. Der har sikkert været mange, som har reddet As- sisi, men i det tyvende århundrede var der tre mennesker, som fortjener titlen som “Assisis redningsmænd”. Som i mange andre forhold så er dette en lang og kom- pleks historie, men her koncentrerer vi os om blot en person, dr. Valentin Müller. Valentin Müller blev født I Bayern i 1891. Han begyndte på medicinstudier i 1911. Under 1. verdenskrig gjorde han tjeneste som læge og modtog hæderstegn for sin tjeneste. Han blev taget til fange fra briterne men senere frigivet ved en fangeudveksling. I 1919 nedsatte han sig som praktiserende læge i Titting. Han flyttede nord for München i 1933 efter at have oplevet nogle vanskeligheder med nazisterne i Titting. Ved udbruddet af 2. verdenskrig blev han forfremmet til oberst og gjorde tjeneste i Polen, Frank- ring og Rusland. Senere, i Lourdes opret- tede han en afdeling for sygetransport. Som chef for den afdeling kom han til Italien i 1943. Dr. Müller blev leder af hospitalet i Assi- si, hvor tog sig af omkring 200 syge og sårede. Han behandlede såvel de syge som de sårede godt og blev kendt for også at tage på hjemmebesøg, helt uden beta- ling. Han blev siden bykommandant for byen Assisi. Il Colonello blev vellidt og høj estimeret af Assisi borgere. Der er mange beretninger at fortælle om hans bedrifter, men alle husker, at han havde øre for alles nød. Man fortæller, at alle kendte hans telefonnummer på komman- doen, 210. I et tilfælde havde to tyske officerer kon- fiskeret et par taxaer. Il Colonello tog sin motorcykel og fulgte efter de to officerer til Perugia (ca. 20 km). Der henvendte han sig til dem og “overtalte” dem til at returnere de to taxaer; en handling, som ikke blev glemt. Der var et andet tilfælde, hvor han hjalp den unge hustru til en italiener interneret i en tysk koncentrationslejr. Hun var de- sperat for den næsten umulige opgave at få sendt et brev til manden. Il Colonello tog imod hendes brev og satte sit eget navn på som afsender – det er troligt at brevet kom sikkert frem. 21