Nyt fra Assisi-Kredsen nr 92 | Page 16

Elisabeth af Thüringen

På efterårsmødet var emnet Luther og reformationen . Et af de steder , der er knyttet til Luther , er borgen Wartburg i Thüringen . Til denne borg er også knyttet et andet navn , nemlig en af Frans ’ næsten samtidige , som var stærkt inspireret af ham , nemlig den hellige Elisabeth af Thüringen .
Hun blev født i 1207 som datter af den ungarske konge , men hun kom allerede som fireårig til Wartburg , fordi der var aftalt ægteskab mellem hende og landgreven af Thüringen . Det var i datiden almindeligt , at sådanne bryllupsaftaler i fornemme kredse medførte , at bruden voksede op ved sin senere ægtemands hof . Hun blev tidligt konfronteret med pengenes magt over mennesker , idet der blev utilfredshed ved det thüringske hof over , at hendes medgift angiveligt var for lille .
Fra 1223 fik hun den franciskanske lægbroder Rodeger som åndelig vejleder og hans fremstilling af de franciskanske idealer fandt genklang hos den unge Elisabeth , som var kritisk indstillet overfor pragt og prunk ved hoffet . Hun aflagde sin kostbare dragt , og viste symbolsk sin indstilling i forbindelse med sin indførelse i kirken efter at have født sin søn . Det blev traditionelt benyttet som en lejlighed til at udstille den fyrstelige pragt , men Elisabeth kom til fods i jævne klæder som de fattige . Og legenden fortæller flere historier , hvor hun bragte gaver til de fattige . Bl . a . fortælles om det såkaldte rosenunder . Elisabeth gik - mod sin mand og hans families vilje - med en kurv brød
Elisabeth
til de fattige . Hun bar den skjult under sin kåbe , og da hun mødte sin svigermor ( eller i andre variationer , sin mand ) og blev spurgt , hvad hun bar i sin kurv , sva-
16