NU Formland - Read all about the Nordic design community no. 2 August 2017 | Page 32

Artikel / article

Coming

HOME

Danske Chic Antique genopdager og nyfortolker klassikere i sin kollektion og giver plads til både nyheder og design , der har ligget gemt i skuffen Danish Chic Antique rediscovers and reinterprets old classics in its new collection and makes way for revisiting news and designs that have never had the chance to see the light of day .
AF JETTE AAES
Minder er omdrejningspunktet i Chic Antiques kommende kollektion , som er døbt Coming Home . Det betyder et efterår med flashbacks til klassiske designs fra dengang , det hele startede for 12 år siden . - Det har været en stor glæde for mig at arbejde med og designmæssigt updatere og nytænke klassikere og bestsellers fra kollektionen . Vi har valgt at arbejde med Coming Home-temaet , fordi trenden matcher nostalgien , og fordi kunder har efterspurgt tidligere designs . Sjælen i de gamle , unikke ting kommer til ære og værdighed igen , siger Bente Kienast , grundlægger af Chic Antique . Det betyder , at den nye kollektion til Autumn 2017 blandt meget andet indeholder en glasserie med perlekant til badeværelset : - Den var særdeles populær , og nu kommer den i en smuk rosa farve , som ikke fandtes dengang , siger Bente Kienast .
Endnu flere møbler Desuden lancerer Chic Antique også et nyt linnedskab : - I en smuk grøn pastel , vi kalder for verte . Skabet har ligget i mine tanker igennem længere tid , og nu er tiden inde . Det vil passe flot ind i en stue eller køkken til service eller ind i et hyggeligt børneværelse . Jeg glæder mig til at præsentere skabet og se , hvordan kunderne tager imod det . I det hele taget har Chic Antique udvidet sit møbelsortiment . Blandt nyhederne er en skænk med skuffer , et sofabord med hjul , en nostalgisk gyngestol i hvidmalet jern og en spisebordsstol i træ med flettet ryg og sæde – produceret præcist efter klassiske franske flet-forskrifter .
Romantik i kombination med enkel nordisk stil Til haven introducerer Chic Antique en ny serie rustikke potter , nye betonvarer som blandt andet græskar til dekoration og skjulere i zink , der kan bruges både ude og inde . Udvalget af stearinlys er udvidet med kronelys i samme nuancer som bede- og kertelysene . Endelig vil Chic Antique også lyse efteråret op med nye farver – i for eksempel blå , grønne og rosa pasteller . Smukke toner , der går igen i både møbler , skjulere og tekstiler – blandt andet i nye puder , duge og tørklæder . Materialerne for eksempel velour og klassisk stribet olmerdug . - Vi søger konstant at udvikle os , men vi vil altid holde fast i vores stilmæssige mulighed for at kombinere nostalgi og romantik med det klassiske rå og enkle nordiske udtryk . På den måde kan vores kunder skabe præcis de udtryk med vores design , som matcher netop deres stil , siger Bente Kienast . Oplev AW 17 kollektionen fra Chic Antique på stand H6140 .
32 | ISSUE NO 02 AUGUST 2017 | BOLIGBRANCHEN .