modebranchen.NU NU_CPH_WEB | Page 83

AF HELLE MATHIESEN
Når du som detailhandler vil skabe nærhed til dine kunder , gælder det om at have de rigtige brands i butikken . Autentiske kvalitetsmærker med gode , troværdige historier , som du kan formidle videre til forbrugerne . Sådan lyder filosofien i al fald hos AIAYU , et dansk , bæredygtigt brand , der kombinerer fashion med sustainability – og har gjort det længe før , bæredygtighed for alvor kom på mode .
 AIAYU har eksisteret i 12 år og begyndte som led i et Danida-projekt i Bolivia , hvor lokale kvinder håndstrikkede produkter fremstillet af uld fra egnens lamaer .
SUSTAINABLE FASHION
AIAYU is pronounced : [ ajaju ]
Knytter sig til produktet - Når forbrugerne køber vores produkter , for eksempel en fin håndstrikket toiletpung med strikkerens initialer signeret i foret , er varen personlig . Det bliver tydeligt for kunden , at der er en anden kvinde , der har siddet og fremstillet dette produkt , som hun nu køber . Den vestlige verdens forbruger får en personlig ting til boligen , en accessory eller et stykke tøj , men samtidig kan hun føle , at hun har gjort en god gerning . Hun har hjulpet én med at bevare håndværkstraditioner og bidraget til en bedre økonomi i de lokale samfund . Forbrugeren knytter sig mere til sådan et produkt end til noget , hun har revet ned fra hylden i butikker præget af fast fashion . Den tankegang er fin , synes vi , siger partner og CEO Maria Møgelberg Glæsel , der kom til AIAYU i 2011 .
 Alle AIAYU ’ s produkter , der ud over mode tæller sengetøj , puder , plaider , tæpper og tilbehør som blandt andet toiletpunge , er lokalt produceret , og der er fokus på bæredygtighed , gode kvaliteter og gamle håndværksmæssige traditioner . 

Ukompliceret udtryk 
 Produkterne er opdelt i de tre serier Fashion , Home og Loungewear .
 - Aldersmæssigt henvender vi os til et bredt segment . Det er mere en bestemt livsstil og et smukt , tidløst look , der karakteriserer AIAYU . Vi har altid fokus på det æstetiske , på komfort , kvalitet og lang holdbarhed i designet , der også typisk har en ekstra funktion eller en særlig kreativ finesse , siger Maria Møgelberg Glæsel , der dog lægger vægt på , at designet aldrig må blive for kompliceret . - Stilen er enkel , nordisk og uprætentiøs , tilføjer hun . En af AIAYU ’ s kendte produkter er gulvtæpper , der er fremstillet af tekstilrester . På den måde går intet til spilde i produktionen . Fabrikationen af tæpperne foregår på en skole for handicappede børn , hvor børnene lærer et håndværk og senere , når de bliver voksne , tilbydes job på fabrikken , som AIAYU bruger i Indien .
 Udover Bolivia og Indien har AIAYU også produktion i Nepal . 

Certificeret bæredygtighed Alle AIAYU ’ s bomuldsprodukter er GOTScertificeret og lever dermed op til høje internationale standarder for bomuldsproduktion . Certificeringen stiller krav til hele materialets værdikæde . Bomuldsprodukterne er fremstillet på en fabrik , der er SA8000-certificeret , hvilket garanterer for arbejdsforholdene på produktionsstedet . I Bolivia er fabrikken WRAP-certificeret – en garant for , at fabrikken overholder
AIAYU
12 væsentlige principper angående arbejdsforhold . AIAYU er desuden medlem af Global Compact , der er verdens største bæredygtige initiativ , hvor medlemmerne hvert år skal dokumentere , hvordan de arbejder på at blive endnu bedre til at efterleve principperne i Global Compact . - Vi ønsker ikke , at det hele skal lyde for frelst . Vores brand fremstiller smukt design , der kan konkurrere med andre æstetiske mode- og boligtekstilprodukter på markedet . Men AIAYU kan bare også noget mere , noget ekstra . Du skal ikke have dårlig samvittighed over at købe AIAYU , tværtimod . Derfor bliver du ganske enkelt også bare gladere for det , slutter Maria Møgelberg Glæsel . Kollektionen til Autumn 2018 kan ses i showroom efter aftale på Dampfærgevej 2 , København Ø , mens Summer 2018 kan ses i butikken i St . Strandstræde 12 , Kbh . K .
MODEBRANCHEN . | ISSUE NO 01 JAN ./ FEB . 2018 | 83