LæseRaketten 2019 | Page 84

Gør verdensmålene til virkelighed Vores fælles plan for verden er FN’s 17 verdensmål. De skal sikre, at verden udvikler sig i en bæredygtig retning. Verdensmålene gælder for alle mennesker og lande i verden, både rige og fattige. Selv om målene er ambitiøse, er det muligt at nå dem inden 2030, hvis alle er med. På hjemmesiden er der billeder, film, artikler og opgaver om alle 17 verdensmål. I år har vi lavet nye spil, hvor man på en sjov og udfordrende måde kan blive klogere på og konkurrere om de 17 verdensmål. Her finder I også undervisningsmaterialet ”Vores Verden – Ret til Fremtiden”, hvor I kan lære om verdensmålene i Danmark, og hvad I selv kan gøre, for at de bliver opfyldt. På hjemmesiden er de 17 mål samlet under fire over- skrifter, der giver overblik over de store spørgsmål, vi skal løse inden 2030: Fattigdom og ulighed, sundhed og ernæring, uddannelse og en retfærdig verden samt miljø og bæredygtighed. Læs mere om verdensmålene på hjemmesiden heleverdeniskole.dk/verdensmaalene 82 L ÆSERAKETTEN 2019