”Det er jeg nødt til.”
”Er du ikke for træt? Skal jeg hjælpe dig?”
”Jeg må ikke få hjælp. Det er snyd.”
”Men det regner jo,” sagde mor. ”Og hvad med aftensmad?”
”Den springer jeg over.”
”Okay. Du skal være hjemme, inden det bliver mørkt.”
Jeg cyklede ned til stranden igen. I silende regn. Solen var
dækket af skyer, men der var stadig tre timer, til den gik ned.
På vejen mødte jeg Annabel. Hun var sammen med Liza fra
klassen. Annabel og Liza bar hver på en fyldt sæk med affald,
men da de så mig, skyndte Annabel sig at tage fat i begge
sække. Vi måtte jo ikke få hjælp af andre. Havde Liza hjulpet med
at samle Annabels affald?
”Hej Noah! Liza har kun hjulpet med at bære. Skal du først i
gang nu? I regnvejr?”
64
L ÆSERAKETTEN 2019