Jeg fandt en video på YouTube. Det så nemt ud.
”Jeg når op på 15 højst 16 kilo, tror jeg.” Annabel sukkede.
”Hvad med dig?”
”Æh … Jeg har ikke vejet mine sække for nylig.” 16 kilo! Hvordan
kunne hun nå at samle så meget?
”Der må ikke være vand eller sand i dåser og flasker,” sagde jeg.
”Det ved jeg, men lidt kan vel ikke undgås?”
”Det kan det vel ikke. Sådan. Nu er den der.” Min fingre var
blevet helt sorte.
”Tak, Noah. Du er den sødeste.” Hun viftede med sine sorte
fingre. ”Skal vi lige hoppe en tur i havet?”
Det havde jeg ikke tid til, men … Jeg kunne jo ikke sige nej til
Annabel. Og jeg havde jo badetøj med og meget sorte fingre. Jeg
skiftede under håndklædet. Hun havde badedragt på under sit
tøj. Jeg skævede til hende. Mon hun huskede den første dag?
Det var fedt at bade og lege vandkamp. Men der gik alt for
meget tid med det her.
Da mor ringede, havde jeg kun fyldt en halv sæk.
”Klokken er halv to, Noah. Det er tid til at komme hjem.”
”Men … Jeg har ikke nået mit mål, mor.”
”Farmor regner med dig, Noah. Hun vil blive så skuffet.”
”Okay.” Farmor var cool, jeg kunne ikke svigte hende.
Jeg nød ikke rigtig fødselsdagen bortset fra lagkagen. Jeg
tænkte hele tiden på, at den ville koste mig førstepladsen. Jeg
skulle aflevere mine sække søndag aften i skolens gymnastiksal.
Her ville alle deltageres affald blive vejet. Jeg havde under et
døgn til at nå i mål.
Vi var først hjemme fra fødselsdagen ved syvtiden. Jeg pakkede
straks cyklen.
”Skal du samle mere affald i dag, Noah?” spurgte min lillesøster.
trin 2
63