kun for at vinde rejsen. Jeg gjorde det for miljøets skyld. Okay,
også lidt for rejsen til Save the Planets base på Bali, hvor man
skulle deltage i et internationalt Ryd stranden-projekt sammen
med de andre vindere fra Skandinavien.
Annabel overhalede mig, inden jeg nåede hjem.
”Må den bedste vinde!” råbte hun.
Klokken seks mandag morgen cyklede jeg til stranden med en
anhænger bagpå. Klar til mit Ryd stranden-projekt. Det var lige
blevet sommerferie. Solen var stået op, og en vind pustede
hvide skyer ind foran solen og væk igen. Jeg havde en megastor
madpakke, en glasflaske med koldt vand, badetøj, solcreme og
min nye gribetang med.
Jeg satte cyklen fra mig. Jeg havde hele stranden for mig selv, og
det var ikke svært at få øje på affaldet i det hvide sand. Jeg tog
mine arbejdshandsker på og gik straks i gang. Jeg havde købt
gribetangen for mine lommepenge og øvet mig hjemme i haven.
Den var bedst til store ting: plastflasker, dåser, ispapir. Og ikke så
god til skod og kapsler. Jeg havde min Red miljøet-T-shirt på. Skod
og papir vejede jo ingenting, men jeg samlede det alligevel op. Jeg
gjorde det jo for miljøets skyld!
Da klokken var to, var jeg helt færdig af sol, varme og
anstrengelse. Jeg havde fyldt en sæk … næsten. Jeg måtte i
havet. Nu! Stranden var stadig øde, så jeg smed mine shorts og
underbukser. Jeg stod på ét ben og havde lige fået det andet i
mine badeshorts …
”Hej Noah!”
Annabel! Jeg blev så forskrækket, at jeg faldt om i sandet. Jeg
fik fat i mit håndklæde og dækkede mig til, mens jeg fik mine
badeshorts trukket op. Pis! Mine kinder brændte, og det var ikke
kun på grund af solen.
58
L ÆSERAKETTEN 2019