Jennifer og minen
HEIDI BREHM
ANDREAS BECK OG HEIDI BREHM
Det er en helt særlig dag. Eleverne på skolen i Warranca skal
stemme. Det kilder i Jennifers mave. Hun rejser sig op foran resten
af skolen. ”Jeg vil kæmpe for miljøet. Vi skal gøre alt, hvad vi kan
for at passe på vores natur,” siger hun med høj og klar stemme.
Eleverne skal vælge én elev til elevrådet. Der er flere skoler i om-
rådet. Hver skole vælger én elev til et centralt elevråd. Jennifers
skole skal vælge den elev, der skal tale på deres skoles vegne.
Jennifer håber, det bliver hende. Nu må hun vente på afgørelsen.
Jennifer er 10 år og går i 4. klasse. Hun bor i Warranca i det
nordlige Colombia sammen med sin mor Anna og to yngre søstre,
Lizette på 3 år og Zuleinis på 6 år. Hun har også fire ældre
søskende, men de er flyttet hjemmefra.
Der bor mange andre familiemedlemmer i nærheden. I huset ved
siden af bor hendes moster. Et par hundrede meter længere væk
bor hendes bedstemor. Når Jennifer er færdig med skolen og lek-
tierne, løber hun over til sin bedstemor. Det er hyggeligt at sidde
i skyggen sammen, når solen bager på taget over dem. Jennifers
bedstemor fortæller historier, imens hun hækler.
Døde frugter og sorte tomater
Området, hvor Jennifer bor, tilhører wayuu-folket. De har boet her
i mange generationer. Jorden er fuld af kul. Derfor har arbejdere
i kulminen gravet kul op af jorden i mere end 50 år. Over hele
verden bruges kul til at lave strøm. Kullet graves op fra jorden og
køres væk på store lastbiler. Minen bliver hele tiden større. Derfor
TRIN 2
45