hjalp ham, så Mohammad fik kun nogle ridser på armen. Bagefter
var han bange for at møde dem igen. Og han var vred. Tante Nahla
meldte det til politiet, men deres råd var, at familien måtte flytte
derfra.
Da de kommer hjem fra moskeen, slapper de lidt af på en madras i
stuen. De leger Al-Qa’ed – hvem er lederen – og en slags tampen
brænder. De tumler, lægger arm og har det sjovt med onkel
Abdalnasen. Da de har drukket te, banker det på døren. Det er
onklens ven. Han smiler stort og spørger, om de vil med på tur.
I parken spiller de fodbold, og drengene vinder over Abdalnasen
og hans ven. På et tidspunkt er Mohammad blevet væk, men
Ammar ved, hvor han skal lede. I parken er der nogle store bure
med forskellige fugle. Mohammad sidder ved papegøjerne og
rækker græsstrå ind gennem nettet. Han synes, at papegøjerne
er de flotteste af alle fuglene. Især når de flyver rundt. Ammar
plukker noget græs og giver det til sin bror.
Ammar og Mohammad kan godt lide at bo i Irbid nu, hvor de har
fået mange nye venner og søde naboer. Nogle af deres bedste
venner er jordanere og bor i deres opgang. Irbid er ikke langt
hjemmefra. Nogle gange står brødrene oppe på taget af deres
hus og kigger mod nord. Man kan se til Syrien. Nogle dage kan
man også høre bomber. Ammar og Mohammad håber, at de en
dag kan flytte hjem.
94
L ÆSERAKETTEN 2018