LæseRaketten 2018 | Page 81

Santas særlige sted LINE AGERLIN TROLLE WILLIAM VEST-LILLESØE Santa og George klatrer højt op i det store træ. Her sidder de og fortæller hinanden hemmeligheder. George er lidt nervøs. Han skal snart begynde i den store skole inde i byen. Santa tror, det bliver spændende, selvom hun kommer til at savne ham. Hun glæder sig til at høre om den nye skole, for om et år skal hun også derind. Santa er 8 år og bor sammen med sin mor, far og lillebror Elias i landsbyen Adir. Her ligger en skole, hvor man kan gå i 1.-3. klasse. Santa går i 2. klasse, men når hun skal i 4. klasse, skal hun med bussen ind til den store skole i Karak. George er Santas fætter og bedste ven. De er naboer, og der bor cirka 50 familiemedlemmer tæt på hinanden. Mellem deres huse ligger en stor, grøn have med buske og gode klatretræer. I haven står der også gamle vogne og redskaber, der engang har været brugt til at dyrke jorden. Santa og George kan klatre i træerne og på den store vogn i timevis. Det kilder i maven, når de er højt oppe, så de laver en konkurrence om, hvem der kan komme højest op. Kirken er vigtig Santa og George holder altid sammen. Det gjorde de også første gang, de skulle hjælpe præsten med gudstjenesten. De havde øvet sig mange gange, men da de stod ved siden af præsten foran de mange mennesker i kirken, blev Santa meget nervøs. Hun skulle hælde vand og olie op til præsten og blev pludselig bange for at spilde på sin fine, hvide kjole. Hænderne rystede, da hun skulle hælde olie op. Hun klarede det. TRIN 2 79