LæseRaketten 2018 | Page 65

Man skal have vinden med sig LINE AGERLIN TROLLE WILLIAM VEST-LILLESØE ”KAST!” råber Nidal. Mahmoud hopper, så højt han kan, og giver slip. Ibrahim har samlet dragen op mange gange, men de prøver igen. De tre brødre står på en lille bakke bag ved huset. De prøver at få dragen til at flyve, men vinden er ikke god i dag. Nidal på 13 år bor i byen Baqa’a sammen med sin mor, far og fem søskende. De bor i et lille hus uden for en palæstinensisk flygt- ningelejr. Husene i lejren ligger tæt, og gaderne er smalle, men ellers ligner det en almindelig by. Nidals mor ville hellere bo inde i lejren, men der er huslejen for dyr. Hun er ofte bekymret, når drengene leger. Nogle steder stikker rustne stumper af ledning op af jorden, som de skal passe på ikke at træde på. Der er en varm lugt af fuglelort og affald, og på jorden ligger plastikposer, gamle sko og ødelagte ting. Nidals mor er også bange for, at de vilde hunde skal bide, eller at børnene bliver væk. En stor V-formet figur bevæger sig over himlen. Nidal lægger hovedet helt tilbage og ser på duerne, der laver flotte formationer. En bue, en cirkel, et W. Han klatrer ofte op på taget af deres skur. Når han står dér og pifter, er det, som om duerne reagerer. Nidals nabo har en masse forskellige dyr, men Nidal kan bedst lide duerne. Nogle gange forestiller han sig, at han selv kan flyve. Han ville flyve højt op og kigge ned på byen – på de mange sandfarvede huse, der ligger på skråningerne, på børn, der leger i gaderne, og folk, der står i kø ved falafel- sælgerens butik. TRIN 2 63