Bis nåede lige akkurat at kaste sig om bag døren. Flammerne
stod om ham, og han mærkede sit hår krølle i heden. Så slukkede
ilden, og døren, Bis havde gemt sig bag, smuldrede til aske.
Dragen havde atter vendt sig mod prinsessen, og med et
triumferende brøl snoede den sin hale om hendes ben. Rædslen
var mejslet ind i hendes ansigt, da uhyret løftede hende op og lod
hende dingle foran sit rygende gab.
Bis spildte ikke et sekund. Han styrtede frem mod dragen og
jog af alle kræfter enhjørningesværdet ind i dens hale. Eller det
forsøgte han, men sværdet gled af på de panseragtige skæl.
Jeg er ikke stærk nok, tænkte Bis, idet dragen atter rettede sit
gule blik mod ham. Men det er der råd for …
”Jeg ønsker mig ti mænds styrke!” råbte han, netop som uhyret
snappede ud efter ham. Endnu en gang var det, som om han blev
ramt af lynet. Denne gang forplantede kraften sig ud i hans arme,
og fik det til at føles, som om de var ved at eksplodere.
Bis sprang til side, og der lød et højt smæld, idet dragens
tænder smækkede sammen om ingenting. Han huggede til,
og enhjørningehornet borede sig ind i dragens hals, sank i til
skæftet. Uhyret åbnede munden, men alt, hvad der kom ud, var
en våd gurglen og en strøm af sort blod. Så slukkedes lyset i
dens flammeøjne, vingerne klappede sammen, og uhyret faldt
ned på tårnkammerets gulv med et brag. Halen løsnede taget om
kongedatteren, og hun trillede ud på gulvet.
”Du … Du reddede mig,” hviskede hun og stirrede på Bis, som
om hun ikke var sikker på, at han var virkelig.
Han tørrede sveden af panden og forsøgte at smile.
”Jeg kender dig ikke,” sagde den smukke pige, der nu skyldte
ham sit liv. Eller i hvert fald et kys – det var vel ikke for meget
forlangt? ”Hvem er du?”
Bis rømmede sig. ”Jeg er … Prinsesse? Hvad er der galt?”
Hun var begyndt at ryste. Skrækken var tilbage i hendes
ansigt, og langsomt løftede kongedatteren en finger og pegede.
58
L ÆSERAKETTEN 2018