Et brøl, så højt og skrækindjagende, at Bis nær besvimede,
flængede stilheden, og en mægtig skygge susede forbi vinduet
med sådan en fart, at glasset slog revner.
”D-det er en … en …” stammede Bis og stirrede efter det
kolossale uhyre, der havde kurs mod prinsessens tårnkammer.
Dragens mægtige vinger fyldte luften med storm, halen
smældede som en pisk. Den kredsede en gang rundt om
slotstårnet. Så angreb den. Langt borte lød et forfærdet skrig, og
Bis brød ud af sin lammelse. Han kunne ikke bare stå her. Der var
en prinsesse, der skulle reddes!
Han tog troldmandens hat på igen og … og tøvede. Var han
rigtig klog? Hvordan skulle han – en simpel køkkendreng –
nogensinde kunne overvinde en ildsprudende drage?
Men tvivlen var kortvarig, naturligvis ville han vinde. Sådan
havde han jo ønsket det.
Han løb hen og plukkede enhjørningesværdet ned fra muren
og styrtede ud af kammeret. Men han løb for langsomt. Alt for
langsomt. Dragen kunne nå at æde prinsessen ti gange, inden
han nåede frem. Han var nødt til at finde på noget.
”Jeg ønsker mig,” stønnede han forpustet. ”Jeg ønsker mig en
jagtfalks hurtighed!”
Det føltes, som om et lyn slog ned i ham. Pludselig boblede
hele hans krop med en kraft, han aldrig før havde oplevet.
Den satte sig i benene, der begyndte at bevæge sig hurtigere
og hurtigere, og Bis skød gennem slottet som pilen fra buen.
Han for op ad trappen til slotstårnet, brasede ind ad døren
til prinsessens kammer og befandt sig foran den frygtelige
skabning, han havde fremtryllet.
Dragen havde flået halvdelen af taget af, og med sin slimede
hale forsøgte den at gribe fat i prinsessen, der skrigende kastede
sig rundt for at undgå at blive fanget.
Dragen stirrede kort på køkkendrengen. Så åbnede den sit
grufulde gab, og de sorte tænder forsvandt bag en bølge af ild.
56
L ÆSERAKETTEN 2018