Troldmandens hat
KENNETH BØGH ANDERSEN
RASMUS JENSEN
B
is glippede med øjnene. Et øjeblik anede han ikke, hvor
han var. Han kiggede rundt på de fugtige mure og kom så i
tanke om, at han var nede i slotskælderen for at … at … ja,
det kunne han pokkerme heller ikke huske.
Han skulle til at vende om og gå tilbage til køkkenet, da hans
blik faldt på døren længere fremme. Døren til troldmandens
kammer. Den stod på klem, og Bis’ hjerte begyndte at slå
hurtigere. Han havde altid ønsket at se, hvad der gemte sig bag
den forbudte dør.
Han sneg sig derhen og stjal sig et hurtigt blik ind i rummet.
Slottets magiker var ingen steder at se.
Bis bed sig i læben. Hvis troldmanden fangede ham, ville han
højst sandsynligt ende sine dage som en behåret tudse. Men han
kunne ikke lade være.
Forsigtigt skubbede han døren yderligere op og smuttede ind.
Der var ikke tændt lys, men i den ene mur var et stort vindue,
og selv om kammeret lå langt nede under jorden, så var der
på besynderlig vis en storslået udsigt over skoven under den
sommerblå himmel.
Bis kiggede rundt og mærkede et sug indeni ved synet af alle
de mærkværdigheder, der fyldte rummet. På et slidt arbejdsbord
lå en stor, firkantet klump metal, halvt bly, halvt guld. På hylden
over bordet stod en række ovale glaskugler; én indeholdt en
regnbue i gnistrende farver, én et tordenvejr, mørkt som døden,
én en hvirvlende skypumpe. Ældgamle, støvede bøger tyngede
de meterhøje reoler, og rundt omkring på gulvet stod sære
udstoppede dyr.
TRIN 2
53