høre, hvad de siger, men min stedfars ansigt forandres. Måske
skammer han sig?
Nu kommer de imod mig. Det suser for mine ører, og varmen
dunker bag øjenlågene, mens jeg tvinger et smil frem.
”Hej …” Mere når min stedfar ikke at sige, før jeg begraver
kniven i hans hals. Jeg stikker hårdt og dybt. Rick river mig væk.
Min stedfar falder om. Blod flyder ud på marmorgulvet. Så mærker
jeg det svage prik af kanylen i min hals.
Da jeg vågner, er jeg tilbage på anstalten. Jeg er spændt fast på
TRIN 3
111