LæseRaketten 2018 | Page 102

konkurrencer i baneløb og billeder fra klasseture. Der er også gamle sort-hvid fotos af hendes oldeforældre. Alle mændene har traditionelt beduin-tøj på. Shahed er det, man kalder jordansk jordaner. Hun nedstammer fra den lille gruppe beduiner, der har beboet Jordans ørkenlandskaber i mange generationer. Hendes mor kan fortælle fantastiske historier om deres forfædre. Sha- heds yndlingshistorie handler om, hvordan hendes mors oldefar besluttede, at beduinfamilien ikke skulle leve som nomader læn- gere. De slog sig ned, dér hvor Amman ligger i dag. ”Minderne er vigtige for mig. Det betyder meget for mig at kende min families historie og have gode veninder. Det er alt sammen en del af mig.” Et af Shaheds bedste minder er fra en dag tilbage i januar. Shahed kom hjem, og hendes mor bad hende gå ind i stuen. Shahed undrede sig, men da hun gik ind i stuen, lød et højt ”surprise”, og alle hendes veninder omfavnede hende i et stort kram. Stuen var fuld af balloner, og de havde sørget for kage og sodavand. Shahed kan ikke huske, hvornår hun sidst var så glad. Shahed drømmer om at blive læge. Hun synes, det er spændende, hvordan kroppen fungerer, og så vil hun gerne forske og opfinde kure mod farlige sygdomme. Shahed ved godt, at det ikke nød- vendigvis er så let. Hendes mor måtte kæmpe for at blive en dygtig og velanset advokat. Der er mange kvinder i Jordan, der har en god uddannelse, men som alligevel passer hjemmet i stedet for at arbejde. Shahed vil gerne være ligesom sin mor. Hun vil gerne både have familie og arbejde, og så glæder hun sig til selv at kunne køre bil. Der er så meget, hun gerne vil. Hun kan næsten ikke vente. 100 L ÆSERAKETTEN 2018