Lyd & Billede October 2016 | Page 11

NY HDRPROJEKTOR “LILLE” 4K-TV fra B&O BeoVision Horizon skal kunne bruges til lidt af hvert. N år den billigste model på 40 tommer koster 23.405 kroner, så ved du, at tv’et kommer fra Bang & Olufsen. På IFA-messen lancerede de BeoVision Horizon, som er et 4K UHD-tv baseret på Android TV-platformen. “BeoVision Horizon handler om fleksibilitet og tilkoblings- og placeringsmuligheder, om at skabe sociale rum og dele store oplevelser. Det er et 4K UHD-tv, der samler alt i én dynamisk og smuk løsning, som giver dig en ekstraordinær, men alligevel afslappet og uhøjtidelig tv-oplevelse,” sagde vicepræsident for brand, design og marketing Marie Kristine Schmidt bl.a., da hun præsenterede tv’et på pressemødet på IFA, hvor Bang & Olufsen udstiller for første gang i mere end ti år. Tv’ets panel er omgivet af en sort aluminiumramme, som nærmest forsvinder, når man ser tv’et forfra, men alligevel er med til at give skærmen perspektiv og dybde – og får tv’et til at opleves mere som et møbel end et stykke elektronik. Under skærmen sidder en række med aluminiumlameller, som dækker for de indbyggede højttalere (to 2,5 tommers drivere, hver med 30 watt forstærker). Som nævnt kommer BeoVision Horizon med 4K-panel (100 Hz LCD-panel med direct LED), og derudover har det integreret stereolyd. Ud over Android TV-platformen understøtter tv’et også Google Cast. B&O sender to modeller på markedet. Førnævnte på 40 tommer til 23.495 kroner og en lidt større 48 tommers model til 33.995 kroner. En BeoRemote One baseret på Bluetooth følger med til prisen. BeoVision Horizon kan integreres fuldstændigt med alle multirumsprodukter fra Bang & Olufsen og B&O Play, og har plads til enten en harddisk eller en Apple TV indeni. PGO fra Sony Nu med understøttelse af HDR. S ony Professional har nærmest haft monopol på ægte 4K-projektorer de seneste år, og deres VW-modeller leverer nogle af de bedste hjemmebio-billeder, vi har set på et filmlærred. Nu er tiden inde til nogle opdateringer. Den nye VPL-VW550ES erstatter VPLVW520ES, og det ser ud til, at Sony har forsøgt at imødegå nogle af de indvendinger, vi havde, da vi testede forgængeren tidligere på året. VW550 lover (ikke uventet) endnu bedre billedkvalitet end forgængeren. Lysstyrken er 1800 lumen, og det dynamiske kontrastforhold på 350.000:1. Også på indgangssiden har Sony-projektoren fået nogle forbedringer, med udvidet understøttelse af HDR. Begge HDMI-indgange er nu fuldt HDMI 2.0/HDCP 2.2-kompatible og klarer ægte 4K-opløsning (4K 24/60p). 3D understøttes også via en indbygget RF-sender. Desuden vil Sonys nye hjemmebio-projektor være kompatibel med Hybrid Log-Gamma (HLG) via en firmware-opdatering. HLG er en ny HDR-teknik udviklet af BBC og japanske NHK, som er planlagt til at bruges til fremtidige tv-udsendelser og brugergenereret indhold. Sony lover således, at VPL-VW550E er godt rustet til fremtiden. VPL-VW550ES er tilgængelig i Europa i løbet af oktober 2016. Den nøjagtige pris er endnu ukendt, men vi har hørt en lille fugl synge om 10.000 euro. AH Marie Kristine Schmidt fra Bang & Olufsen præsenterer BeoVision Horizon på årets IFA-messe. Foto: Peter Gotschalk LYD & BILLEDE OKTOBER 2016 11