Liv i Troen 6/2018 - Page 20

ELM-Forlag Tværstræde 6 3700 Rønne Returneres ved varig adresseændring KLUMME Forventningens glæde Af Chris Rasmussen, København ”Forventningens glæde er den største.” Sådan skulle Søren Kierkegaard efter sigende have sagt. Måske kender vi det især fra børn, hvor forventningens glæde frem mod tivolituren eller fødselsdagen ofte langt overgår selve begivenheden. I mindre skala kender vi det måske også fra os selv, hvor forventningen om snarlig weekend eller ferie kan give lidt mere overskud i arbejdet, eller forventningen om familiens snarlige be- søg kan give lidt glæde i hverdagen. dem med de lange vers og den kedelige melodi. Præsten eller prædikanten siger også nogen- lunde det samme, som han ple- jer. Tekstudlægningen har man hørt før, og hans retoriske evner er heller ikke noget at råbe hurra for. Så kan det godt være, at kaf- fen sma- ger som den skal, M ø d e f o r v e n t- ning Hvad så med mødet i missionshuset? Eller gudstjenesten i kir- ken? Er det mon noget, man går og ser frem til? Er det noget, som fylder én med forventningens glæde? Sådan har jeg det i hvert fald ikke altid. Somme tider er det nærmere noget, som skal overstås. En åndelig pligt, der skal passes. Et lettere forstyrrende element på en travl uge, som helst ikke skal tage for lang tid. Men hvordan kan det være? og den efterfølgende snak er meget hyggelig, men det åndelige ud- bytte kan virke temmelig spar- somt. Måske kender du også til, at en gudstjeneste eller et møde gan- ske ofte kan forekomme at være uden meget udbytte. Det meste er blot, som det plejer at være. Man synger de sange, man ple- jer at synge – men ofte flest af Sammenhængen virker klar. Hvis du kender til lidt af ovenstå- ende beskrivelse, som ganske vist er sat på spidsen, så undrer det vel ikke, at forventningens glæde kan være til at overse. Men jeg har lyst til at spørge: Kunne det være omvendt? Helt ærligt – når vi går i kirke eller til møde eller på anden måde sam- les om Guds ords forkyndelse, så har Jesus selv lovet, at han vil være til stede! Helligånden ønsker at skabe tro og begej- string i vores hjerter! Og Guds Ord er både levende og virksomt og vender aldrig virkningsløst til- bage! Kunne det derfor handle om, at hvis jeg søndag efter søndag blot forventer endnu en ordinær og halvkedelig guds- tjeneste uden meget åndeligt udbytte, så bliver det også ofte derefter? Jeg siger ikke, at hvis vi alle bare skruer forvent- ningerne i vejret, så vil der aldrig forekomme prædikener med sparsomt udbytte. Og omvendt er Helligånden heller ikke af- hængig af mine forventninger eller mangel på samme. Men jeg vil alligevel spørge mig selv: Hvad forventer jeg egentlig, når jeg træder ind i kirken eller mis- sionshuset? Forventer jeg et møde med den levende Gud? Forventer jeg, at Gud faktisk har noget, som han netop i dag øn- sker at sige til mig? Jeg tror, vi må turde forvente, at Gud faktisk vil leve op til sine løfter – også når det handler om forkyndel- sen af Guds Ord. Og hvem ved – måske vil vi da kunne erfare, at forventningens glæde faktisk ikke altid er den største?